Sådan skaber du et laid back sommerlook

Er din garderobe klar til sommer? Ellers får du inspiration lige her!

Object laid-back sommerlook

OBJ_23039775_1

© OBEJCT

Fra bløde materialer og neutrale nuancer til oversized silhuetter og farverige prints. Sæsonens tendenser byder på lidt af hvert – og helt sikkert også noget, der passer til dig og dine sommereventyr.

Vi guider til en laid back stil med fire musthaves til garderoben. Naturligvis med tilhørende tips til styling, så du kan blive sommerklar på nul komma fem, uanset om kalenderen siger cocktailfest, strandtur eller en hyggelig aften i godt selskab.

Luftige kjoler med prints

Gå sommeren i møde med feminine detaljer som puffede ærmer og fine prints. Sæsonens kjoler kommer både i neutrale farver og i mere iøjnefaldende og sprudlende nuancer, der passer perfekt til en solskinsdag med bare ben.

Skru op for farverne til de mange festlige anledninger, sommeren byder på, eller skab et casual, men stilet look, der går til alt fra kontoret til date night med kæresten, med en lang og luftig kjole i et mere nedtonet print.

Boheme-stil og bløde materialer

Sommerens afslappede boheme-stil passer skønt til dasedage ved stranden og den mere tilbagelænede livsstil, som sæsonen indbyder til.

Style en slå om-nederdel i et lækkert materiale med en enkel tanktop. Et fint og stilrent look, hvor du kan lade humør og anledning bestemme nuancerne. Gå fx efter et roligt tone-i-tone-look, eller sæt kulør på sommerdagene ved at kombinere to skarpe farver.

Oversized silhuetter

Behageligt og stilrent på én og samme tid. Lyder det som noget for dig? Så vil sommerens oversized silhuetter helt sikkert falde i din smag.

Når du vælger et oversized look, er du garanteret en behagelig pasform, som ikke strammer nogen steder, og som samtidig går til de fleste anledninger alt efter, hvordan du styler det.

Brug en oversized skjorte med en farverig top til hverdag, eller pift en løs skjorte op med et par høje hæle og tilhørende smykker, når du skal danse til den lyse morgen.

Det simple og stilrene look

I sommerperioden er alting bare lidt mere simpelt. Lad dig inspirere af samme tilgang i din garderobe, og find nogle enkle og stilfulde looks, der kan afværge enhver tøjkrise.

En bindebånds-skjortekjole kan være din redning på dage, hvor du er afsted fra morgen til aften og har brug for et outfit, der passer til forskellige aktiviteter. Skab et cool look med et par flade chunky sandaler, der både er et hit til hverdag og perfekt til en aften i byen.