
Sådan får du bølgende lokker
Miss Costume forklarer, hvordan Ellen får store bløde krøller
AfMiss Costume
Kære Miss Costume
Jeg synes, at store bløde krøller er noget af det flotteste. Men hvordan får jeg det?
Hilsen Ellen
Kære Ellen
Det er også superfint med store bløde krøller - og desuden er de superhotte denne sæson.
Sådan gør du:
- Spray et stivende volumenprodukt i fugtigt hår. Brug en føntørrer og en stor rundbørste for at få fylde ved hårrødderne og god glans.
- Krøl håret med et keramisk krøllejern. Hold lokkerne i jernet i 20 sekunder. Sæt krøllerne fast med spænder, så de holder formen. Spray et let lag hårspray over håret, og fjern spænderne.
- Red håret igennem med en blød børste eller med fingrene, og spray et glansprodukt i spidserne. Afslut med hårspray i hele håret for at holde på din glamourøse firsure.
Kærlig hilsen Miss Costume
Skriv til miss@costume.dk