
Shine, der er den røde løber værdig
Malene leder efter et produkt, som kan give skinnende skuldre og kraveben
AfHej Miss Costume
Jeg leder efter et produkt, som kan give skinnende skuldre og brystparti, når jeg har kjole på. Det er ikke decideret glimmer, jeg leder efter, men noget som kan give glans/shine ligesom stjerne på den røde løber:-)
Mange hilsner fra Malene
Kære Malene
Tak for din mail. Hvis du vil have en let shimmer, kan du bruge Strobe cream fra Mac, som giver en let perlemors-effekt. Den er også god at blande i foundation og bodylotion. Du kan også vælge en Pigment fra Mac i farven vanilla og blande den i din bodylotion. Hvis du er mere til et gyldent look, så brug Huile Prodigieuse fra Nuxe, men pas på, for den kan have tendens til at smitte af - derfor fungerer den nok bedst på benene. Jeg håber, det lykkes for dig at finde en shine, som er den røde løber værdig.
Kærlig hilsen Miss Costume
Har du også et spørgsmål, så skriv til miss@costume.dk.
Læs flere svar fra Miss Costume - klik her.