
Shop og støt Red Barnet
Costume og Anywear har teamet op med Pernille Teisbæk, model Hanni Gohr, designer Julie Fagerholt og kreativ direktør for Ganni Ditte Reffstrup i ugens auktion
AfSom et led i Costumes store SAVE-projekt, der støtter Red Barnet, holder vi i samarbejde med Anywear en række auktioner. Her kan du shoppe en række cool kendte danske kvinders garderober, hvor alle pengene fra salget går direkte til Red Barnet.
Der kommer nye auktioner hver uge frem til midten af juli, så hold øje på Costume.dk/save.
I denne uge er det modeikon og stylist Pernille Teisbæk, model Hanni Gohr, designer Julie Fagerholt og kreativ direktør for Ganni Ditte Reffstrup, der sælger ud til fordel for Red Barnet.
Læs herunder, lidt om de styles, de fashionable danske kvinder har sat på auktionen:
Pernille Teisbæk, modeikon og stylist: Bluse fra Altuzarra
“Det er en top fra Altuzarra, som jeg oprindeligt ville have på til vores forlovelsesfest. Men jeg blev så begejstret, da jeg skulle vise den til Philip samme dag, at jeg spildte min morgente udover den! Efter en rens, kunne jeg heldigvis bruge den til andre ting siden."
Julie Fagerholt, designer: Strik fra Julie Fagerholt Heartmade
“Strikcardiganen hedder Bolivia og er fra vores pre-autumn16-kollektion, som kommer ud i slut maj. Hver enkelt style i strikken er håndstrikket, så den får et helt unikt og autentisk look. Takket være vores samarbejdspartner har kvinder i Bolivia fået teknisk-faglige uddannelser for blandt andet at forbedre kvaliteten i deres kunsthåndværk, så kvinderne derigennem kan sikres indtægter til brug for børnenes uddannelse og sundhed."
Auktionen kører på Anywear.dk, og vil efterfølgende blive leveret af fragtfirmaet DHL, som har sponsoreret alle udbringninger.