Simon Jacquemus: Mød fransk modes vidunderbarn

Je m'apelle Simon Jacquemus

Sjældent har en hat fået så meget opmærksomhed ved et bryllup, som da model Emma Leth en junidag sidste år gik ned ad en græsplæne iført en en meter bred stråhat i stedet for et slør for at sige ja til kunstneren Tal R. Brudekjolen stjæler gerne billedet, ja. Det lykkelige par, ja. En hat, nej. Men det var ikke en hvilken som helst hat. Det var Simon Porte Jacquemus’ version af en moderne solhat, og sommeren 2018 var den all the rage.

Emily Ratajkowski og Bella Hadid ferierede også med hatten – hvordan det er lykkedes dem at pakke den i en kuffert, melder Instagramhistorierne ikke noget om. Ikke desto mindre nåede Jacquemus-hatten at blive sat i produktion og udsolgt fire gange i Business of Fashion havde virksomheden løbet af sommeren.

Evnen til at vække opsigt med sit design har Simon Porte Jacquemus haft, siden han som 19-årig i 2009 grundlagde Jacquemus og som 21-årig præsenterede sin første kollektion. Og det uden nogen form for uddannelsesmæssige forudsætninger, for selvom han et par år tidligere var flyttet til Paris for at gå på École Supérieure des Arts et Techniques de la Mode, droppede han ud efter kun to måneder, fordi hans medstuderende ifølge ham var for passionsløse, og underviserne for kedelige. Senere det år kom han tilfældigvis forbi en gardinbutik og gik ind og spurgte syersken, hvad hun skulle have for at sy en nederdel, han havde tegnet. 100 euro fattigere gik Simon ud af butikken med et af sine første designs – en enkel, højtaljet nederdel med en lynlås i siden. Ingen knapper, ingen lommer – det havde han ikke råd til.

Den slags lavpraktik har præget hele hans tilgang til at bygge brandet Jacquemus op. I begyndelsen var pengene små – der var nærmest ingen, da Simon først flyttede til Paris. Og hvis man ikke har nogen penge, men gerne vil købe materialer til at designe tøj, er der kun en vej: at få et job. Når man er Simon Porte Jacquemus er det ikke bare hvilket som helst job, men som ekspedient i Comme des Garçons’ butik på Rue du Faubourg Saint-Honoré på anbefaling af Rei Kawakubo og hendes mand, Dover Street Market-grundlæggeren, Adrian Joffe. Han havde set Jacquemus’ arbejde i et showroom i Tokyo, som havde taget hans tredje kollektion ind.

“Jeg så med det samme, at han havde en friskhed og originalitet og ikke mindst en stærk vision. Jeg har aldrig mødt nogen så opsat på og afklaret omkring, hvad han vil,” har Adrian Joffe sagt til Vogue Arabia.

Joffe var da også en af de første til at købe ind i Jacquemus til Dover Street Market. I to år arbejdede Simon hver dag i Comme des Garçons og designede sine kollektioner om aftenen, inden han helligede sig brandet på fuldtid. I dag har Simon Porte Jacquemus 40 ansatte i sit syv år unge brand, som han har formået at køre selv, uden opkøb eller indblanding fra de store franske modekonglomerater, og ifølge Business of Fashion havde virksomheden en omsætning på 5 millioner euro i 2016. Alt tøjet bliver stadig designet udelukkende af ham selv i hans nye studio med udsigt over Saint Martin-kanalen og bliver solgt i over 100 butikker verden over – herhjemme blandt andet i Birger Christensen.

Drømmen om Paris

Før Simon Porte Jacquemus tog den internationale modeverden med storm, boede han på landet i den lille by Mallefort tæt på Marseille. Hans forældre var landmænd og selvforsynende, og som barn solgte Simon grøntsager og lavendel til turister i en vejkantsbod for at tjene lommepenge. Allerede dengang var han fuldstændig besat af to ting: Paris og uniformer – og som barn drømte han både om at blive præst og soldat, aldrig på grund af det faglige, der ikke kunne ligge længere fra hans personlighed, men udelukkende for den uniformelle påklædning. Hans yndlingsbeskæftigelse – foruden at se sin far trække i sin banduniform og optræde med sit rockband – var at drømme sig væk til den franske hovedstad.

“Jeg plejede at holde øje med nummerpladerne, sådan at jeg kun solgte lavendel til turister fra Paris og på den måde kunne tale med dem om byen,” har han fortalt.

Det med uniformerne kommer måske ikke direkte til udtryk i hans tøj, og alligevel kan man spore det hist og her – især i de tidlige kollektioner. Her viste Jacquemus et meget ungt og sporty look – korte nederdele, crop tops, tennissko – der med sine enkle snit og ganske få bestanddele var designet med hans jævnaldrende i tankerne og derfor ikke var überkompliceret. Hans forkærlighed for uniformer kom også til udtryk, da han viste sin efterår/vinter 2013-kollektion i en lukket svømmehal og udleverede blå overtræk til at tage over skoene, sådan at alle lignede hinanden. Eftersom årene er gået, og formuen er vokset, har kollektionerne udviklet sig i en mere sofistikeret retning med det enormt veldraperede og tætsiddende tøj kombineret med oversize, voluminøse former, ligesom skulpturelle sko og velproportionerede tasker også har fundet vej ind i sortimentet.

Den røde tråd igennem hele hans karriere er en legende og humoristisk tone. Han siger selv, at han designer til den franske kvinde – ikke den parisiske. Det er da også erindringer fra hans sydfranske hjemegn som duften fra lavendelmarkerne, gamle mænd, der mødes over petanque på det lokale torv, og kvinder med flade sko, skødesløst hår og et stort smil – joie de vivre – der gør hans design så farverige og ligetil. Jacquemus-universet er meget sanseligt, og hans stærke tilknytning til Sydfrankrig skinner igennem i alt fra kollektioner til kampagne-locations og farvevalg. For eksempel var hans forår/sommer 2015-kollektion en hyldest til parasollerne på strandene i Marseille og bestod af stribede print i farverne gul, rosa og blå. Ofte er hans sydfranske familie også en del af processen – hans bedstemor, Liline, kommer altid til hans shows, og i 2016 åbnede hans lille fætter Jean catwalken iført en lidt for stor, hvid Jacquemus-skjorte.

Simon Porte Jacquemus’ univers er frem for alt fyldt med historier. Det var en nødvendighed, da han grundlagde brandet og ikke havde råd til at lave lige så udviklede designs som i dag, at rammen omkring kollektionerne stod stærkt – og det holder han fast i. Og så er der én historie, der altid går igen: den om hans mor, Valérie. Jacquemus var hendes pigenavn, og hun døde pludseligt i en bilulykke blot 42 år gammel, da Simon var 18. “Jeg vil altid blive ved med at bruge Jacquemus-navnet for at være tæt på og mindes min mor,” fortalte Simon for nylig til amerikansk Vogue, i forbindelse med at han i 2018 præsenterede sin første herrekollektion i Marseille, der ligesom det syv år gamle kvindebrand, blot skal kaldes Jacquemus.

Fra Instagram til Vogue

Simon Porte Jacquemus har fra dag ét formået at gøre toppen af fransk mode nysgerrig på sine idéer. Som barn af 00’erne er han vokset op med sociale medier, og det har været hans foretrukne strategi til at nå både modefolk, fans, venner og kunder. Designer og model Jeanne Damas var model i hans allerførste kampagne i 2011 – de to mødtes via Instagram og er stadig bedste venner – og i dag følger over 700.000 Jacquemus på mediet. Det var på samme måde, at han i 2011 fik supermodel og Chanel-muse Caroline de Maigret til at medvirke i sin forår/sommer 2012-kampagne – han skrev til hende på Facebook og fortalte, hvor smuk, han synes, hun er, og før han vidste af det, stod hun foran kameraet i oversize Jacquemus-kjoler og mudrede gummistøvler omringet af hunde ude på landet og skød kampagnebilleder. Det var også i 2011, at Simon stoppede fransk Vogues moderedaktør Emmanuelle Alt under modeugen og insisterede på, at hun så hans kollektion. Hvilket hun gjorde. Det resulterede efterfølgende i et opslag I Vogue til Jacquemus. Nogle kalder det måske modigt. Han selv kalder det naivt.

“Jeg tror, det er naivitet og det faktum, at jeg ikke kendte systemet i modebranchen, da jeg startede, der har givet mig en fordel,” fortalte Simon sidste år.

Lige meget hvad virker det i hvert fald. Den direkte kontakt kendetegner hans væsen, og hans profiltekst på Instagram indfanger meget præcist det indtryk, han efterlader omverdenen med – ligetil og altid med et smil over hele femøren. Der står: ‘Jeg hedder Simon, jeg elsker blå og hvid, striber, solen, frugt, spejle, livet, poesi, Marseille og 80’erne’.