
Snart vil du se dette danske mærke overalt
Kender du Icon Visions? Lad os introducere dig for et nyt mærke, som uden tvivl vil blive populært blandt stilbevidste kvinder
Af — 14. oktober 2018Den danske modeverden står aldrig stille, og det betyder en konstant strøm af inspirerende tendenser og nye mærker. Senest har vi fået øjnene op for et nyt brand, hvis visuelle identitet og design viser lovende takter for fremtiden.
Med referencer til både 90'erne og 00'erne laver mærket Icon Visions opsigtsvækkende design, som skiller sig ud fra mængden. Bag det nye brand står Cecilie Jørgensen, stifter af succesmærket Cecilie Copenhagen, som med Icon Visions viser en helt nye side af sit designtalent.