Stylist Marie Heyman: "Dette mærke laver de smukkeste kjoler i verden"

Her får du et bud på en kjole, der vil falde i din smag, hvis du er til dansk design udført i silke og farverige print.

COS_2007_IMG_3956
© Privat

Det sommerlige vejr giver os lyst til at klæde os i farver og print fra top til tå.

Og til det har stylist Marie Heyman endnu engang rettet blikket mod en af vores egne danske designere.
"Bettina Bakdal laver de smukkeste kjoler i verden. Jeg drømmer om at gå rundt i dem hele sommeren."

Bettina Bakdal er kendt for sit design, der på smukkeste vis forener farver og print i luftige unika kreationer, som er håndsyede i København og lavet af vintage silketørklæder fra Frankrig og Italien.

Kjolerne kommer i en række forskellige print, og det er nærmest umuligt at vælge en. Nedenfor har vi samlet et par af udgaverne, og så kan du selv gå på jagt efter den model, der falder mest i din smag.