
1970’ernes halterneck er tilbage
Har du allerede flere halterneck-items hængende i skabet? Ellers kan du finde vores bud på fine fund lige her.
AfEmma Henneberg
Moden fra 1960'erne og 1970'erne er tilbage med tendenser som jeans med vidde, sandaler med chunky hæl, silketørklæder i håret og farverige solbriller, og sammensætter du disse trends, kan du skabe et cool og sjovt udtryk.
Nu melder endnu en tendens fra 1960'erne og 1970'erne sig i modebilledet: halternecken. Både sæsonens toppe, kjoler, badetøj og buksedragter fås med den karakteristiske udskæring, hvor stropperne mødes rundt om halsen – alt sammen i alverdens materialer fra silke og frotté til hør.