3 trends, highstreetbutikkerne tror på
Hvilke tendenser dominerer modebilledet lige nu? Vi er dykket ned i highstreetbutikkernes udvalg, for at se deres bud på tidens trends
AfDer går ikke lang tid fra et modehus har præsenteret næste sæsons nye tendenser på catwalken, før de ligger på highstreetbutikkernes hylder. Derfor kan du sagtens bruge highstreetbutikkerne til at danne dig et overblik over, hvilke trends som gør sig gældende netop nu.
Herunder har vi samlet tre tendenser, der går igen hos dine foretrukne highstreetforhandlere.

Batik
Batik, også kendt som tie dye, er et udtryk, der stammer fra 60’ernes USA, som dækker over tøj, der farves, imens det enten er blevet foldet, vredet eller bundet sammen.
Highstreetbutikkernes batik er formentligt nærmere lavet på samme måde som alt andet print, men udtrykket er det samme.
Skjorte, Zara 249 kr.// T-shirt, Topshop ca. 136 kr.// Sweatshirt, Pull&Bear 199 kr.// Trøje, Bershka 79 kr.

Buksedragten
Arbejd, arbejd. Workwear-tendensen er ikke på vej væk foreløbig, og det skinner igennem i sæsonens buksedragter, der alle har et snert af arbejdstøj. Vælg selv, om du er til sort, sandfarvet eller denim. Vi er særligt vilde med buksedragter, der har kontrasterende syninger.
Topshop ca. 501 kr.// Monki 350 kr.// Mango 279 kr. (før: 699 kr.) // Weekday 575 kr.

Neonfarver
Skrigende, selvlysende, prangende. Sæsonens neonfarver er ikke til at overse, og de vilde technonuancer fungerer både til dunjakker, sweatshirts, bodystockings og accessories.
Jakke, Bershka 319 kr. // Sweater, Gina Tricot 179 kr.// Hættetrøje, Monki 200 kr.// Bodystocking, Zara 129 kr.
