

4 items, du skal beholde i din garderobe i 2022
Nogle tendenser kommer og går, men disse fire items fortjener en plads i din garderobe langt ind i 2022.
AfTheresa Aagaard Hansen
Nogle tendenser er blot forbipasserende døgnfluer, men visse items fra 2021 kan du med fordel tage med dig ind i det nye modeår. Vi har samlet fire geniale gengangere, som fortsat fortjener en plads i din garderobe langt ind i 2022.
1. Chokeren
Smykker kommer efterhånden i alle former og farver, og særligt én type har gjort sig bemærket i både 2021 og nu også i 2022: nemlig chokeren.
Den tætsiddende halskæde blev for alvor gjort populær i 1990'erne, og ved præsentationen af forskellige internationale designeres SS22-kollektioner var chokeren igen ikke til at overse. Med sit chunky, dekorative look vil den kunne pifte selv det mest afslappede look op og bruges som blikfang i dit outfit.

NA-KD
Chokerhalskæde med perler
239 kr.

VALENTINO
Guldfarvet choker
6.630 kr.

SOPHIE BUHAI
Choker med sorte perler
5.130 kr.

CULT GAIA
Choker med blå perler
2.507 kr.
2. Mininederdelen
Det er ingen hemmelighed, at 00'ernes tendenser er begyndt at dominere i modebilledet igen, og særligt ét item var fremtrædende på SS22-catwalkene: nemlig mininederdelen.
Den korte nederdel blev spottet hos modehuse som Prada, Miu Miu og Fendi, og hvis du ikke allerede har investeret i et eksemplar, kan du med fordel gøre det nu, da tendensen kun ser ud til at tage fart det kommende forår.

& OTHER STORIES
Sort mininederdel
375 kr.

STRADIVARIUS hos Zalando.dk
Plisseret mininederdel
179 kr.

MARINE SERRE
Mininederdel med lomme
2.970 kr. (før: 4800 kr.)

ACNE STUDIOS
Asymmetrisk nederdel
1.680 kr. (før: 2.800 kr.)
3. Collegejakken
Overgangen mellem vinter og forår kan være vanskelig, når det kommer til overtøjet. Til de dage, hvor det er for varmt til en tyk vinterjakke og for koldt til en trenchcoat, kan du med fordel gribe fat i collegejakken. Det er nemlig ikke længere blot på sporty typer i amerikanske film som Grease og High School Musical, at du fremover vil støde på den karakteristiske collegejakke – i SS22-kollektionerne viste designere som Celine nemlig, at jakken hører mindst lige så meget til på catwalken og i gadebilledet.

BALENCIAGA hos Mytheresa.com
Jakke
11.380 kr. (før: 18.970 kr.)

CELINE hos Mrporter.com
Collegejakke
16.370 kr.

ADIDAS hos Zalando.dk
Jakke
523 kr. (før: 1.045 kr.)

BERSHKA hos Zalando.dk
Khakifarvet jakke
249 kr. (før: 399 kr.)
4. Fløjl
Fløjl bliver ofte associeret med 1970'ernes mode. Materialet er både pænt og behageligt – og så har det for alvor ramt catwalkene igen. Så hvis du endnu ikke har givet plads til fløjl i din garderobe, kan du med fordel gøre det nu, da tendensen vil fortsætte langt ind i 2022.

SAINT LAURENT hos Mytheresa.com
Fløjlsjakke
17.000 kr.

GUCCI
Lyserød fløjlstaske
15.600 kr.

WON HUNDRED
Brune fløjlsbukser
948 kr. (før: 1.895 kr.)

LEVI'S
Sandfarvede fløjlsbukser
705 kr. (før: 829 kr.)