90'erne slår til igen: Her finder du taskerne, alle taler om

De feminine, finurlige og farverige håndtasker er alt, hvad din indre Spice Girls-fan drømmer om

© Anna Stokland

Moden er legesyg som aldrig før; Tænk masser af glimmer, plastiktilbehør, pelsfrakker i alle regnuens farver og vilde strømpebukser.

Også håndtasken har fået en farverig makeover og her er der særligt ét mærke, som har fanget vores opmærksomhed.

Newyorkeren Susan Alexandra forudså den farverige trend, hvilket hun har gjort til en karriere, som man kan følge tæt på Instagram. Den populære designer har på det seneste fået stor succes med sine små håndtasker, som alle bliver håndlavet i New York og udelukkende består af perler i plastik. Blandt designerens fans hører influencere som Blanca Miró og danske Cathrine Nissen, bedre kendt som Rock Paper Dresses.

Udover de finurlige tasker, laver Susan Alexandra også smykker og pudebetræk, som ligeledes er fyldt med farver, frugter og en god portion humor.

Alle Susan Alexandras design kan ses og købes på hendeshjemmeside – men pas på, for det bliver pludselig rigtig nemt at forsvare, hvorfor du både skal have en taske med kirsebærog klementiner ... og en med vandmelon.

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF