
“Børnehave”-smykker er sæsonens store hit
Du kan ikke undgå at trække på smilebåndet, når du ser den nye smykketrend
AfDrømmer du dig til tider tilbage til en verden, hvor det eneste, man skulle forholde sig til var perleplader, puderum og madpakke?
En ny smykketendens giver dig et lille glimt af børnehavelivets lethed. Denne sæson behøver dine smykker nemlig ikke at være i guld eller sølv, du kan også skifte de ædle metaller ud med farverige perler, sejlgarn og finurlige vedhæng.
Både designere og private har kastet sig ud i at skabe halskæder, armbånd og ankelkæder, der forener flere forskellige elementer for at skabe et tilfældigt udtryk, der netop vækker minder om børnehavetidens små smykkeprojekter.
Du kan også hoppe med på tendensen – det eneste, det kræver er sejlgarn, sjove plastikperler og en smule kreativitet.