De største streetstyletrends fra New York
Endelig er de internationale modeuger i gang, og vanen tro er der ligeså meget inspiration at hente på gaden, som på catwalken
AfDet er atter blevet tid til de internationale modeuger, og første stop er byen, der aldrig sover: New York.
Her viser en lang række anerkendte designere deres bud på næste forårs mode, og vanen tro er der mindst ligeså meget inspiration at finde mellem shows, når streetstylestjernerne poserer for fotograferne.
Lad dig inspirere af nogle af de største trends, som vi har spottet i New Yorks gader.

Tern
Tern er en tilbagevendende tendens, som også dominerer dette efterår. Det klassiske mønster pryder både overtøj, sweatre, skjorter og kjoler, og de ikoniske Burberry-tern er blandt sæsonens favoritter.



Pasteller
Selvom pastelfarver ikke er blevet spået til at høre blandt efterårets største tendenser, tegner showgæsterne et andet billede. Således er New Yorks gader fyldt med stilfulde kvinder klædt i delikate pasteltoner som lyserød, babyblå, sart gul og lavendel.




Denim
Klassikeren over dem alle – ingen modeuge uden maser af denim. Denne sæson ser vi fortrinsvist blå og grove vaske af det slidstærke materiale, og i mindre grad hvid og farvet denim.


Dyreprint
Zebra, slange eller leopard? Vi går et vildt efterår i møde, hvor dyreprint har fundet vej til både tøj og tilbehør.
Vi kan blandt andet takke Victoria Beckham, Michael Kors, Calvin Klein og Tom Ford for dyrelivets nyvundne plads i modebilledet, som utvivlsomt vil fortsætte langt ind i 2019.


