
Denne sexede trend, der minder os om Victoria Beckham og Spice Girls, er tilbage
Trenden tager os direkte tilbage til kreppet hår, rottehaler og stramme, lårkorte kjoler a la Spice Girls og Britney Spears. Og nu har vi endnu engang en undskyldning for at iklæde os den.
Af — 21. juli 202090’er-trends har for alvor fået en renæssance denne sommer. Og man kan selvfølgelig ikke se tilbage på 90’ernes mode uden et tilbageblik på Spice Girls, Victoria Beckham og Britney Spears, som gør det klart, at de gode 90’er-trends blandt andet tæller tubetoppe og -kjoler.
Denne sommer kan vi så igen iklæde os den kropsnære, stropløse trend.
Til forskel for i 90'erne, hvor mavekorte toppe og glitrende materialer dominerede, er tøjet i dag mere enkelt og klassisk i sit udtryk.
Trenden kan både styles sofistikeret og elegant ligesom Jeanette Madsen, der holder sit look enkelt ved blot at tilføje sin tubekjole et par fine sommersandaler og en taske. Samtidig kan du også bruge trenden i et cool look ligesom hos den franske skribent Camille Cherrière, som tilfører sin stropløse top et mere råt udtryk ved at style den med et chunky western-inspireret bælte og et par jeans.