Denne tendens fra 00'erne er tilbage

Du har nok engang haft en udgave. Skal den have plads i din garderobe på ny?

242215200_174487941492995_4580977597055692922_n
© @stephaniebroek

Et af de items, vi ikke kan komme uden om denne sæson, er miniskirtet. Er du ikke til den helt korte nederdel, er der heldigvis en løsning – for det er også blevet tid til et comeback for miniskirtets diametrale modsætning: den lange maxinederdel.

Mens vi ofte ser de løse, florlette, bohemede maxinederdele titte frem henover sommeren, er modellen, der særligt er fremtrædende denne sæson, den mere 'straight fit' og kropsnære udgave, som både leder tankerne hen på 1990'ernes minimalisme og 2000'ernes Y2K-stil. Blandt de internationale modehuse er det blandt andet Givenchy, Louis Vuitton og Nina Ricci, der har vist tendensen på SS22-catwalkene.

Med sit kropsnære og enkle fit får sæsonens maxinederdel et mere minimalistisk udtryk end versionerne med mere vidde, hvilket giver den et elegant udtryk. Style din maxinederdel med en simpel tanktop og et par Havaianas-klipklapper – eller et andet par af sæsonens sandaler – for et afslappet hverdagslook, eller dress nederdelen op med et par af sæsonens højhælede sko, en mavebluse og en simpel, oversized blazer til festligere begivenheder.