Denne vilde farve dominerer sæsonens it-skjorte

Mangler din overgangsgarderobe et pift, må du ikke snyde dig selv for en skjorte i sæsonens hotteste farve, der blandt andet er spottet på catwalken hos Saint Laurent og Balenciaga.

AW20C-SLaurent-102

Saint Laurent.

© Anna Stokland

Er du træt af de klassiske hvide og lyseblå skjorter, kan du nu glæde dig over, at flere modehuse sender den iøjnefaldende fuchsia farve ned ad catwalken. Den dybe pink farve, der blandt andet har hittet som neglelak denne sommer, gør sig perfekt som overgangsfarve fra sommer til efterår.

Gør som hos Saint Laurent og brug skjorten med en farverig nederdel og et bredt bælte i de varme måneder, og skift i efteråret til et par slacks og en trenchcoat.

Blogger og influencer Tamara Kalinic (som ses ovenfor) kaster sig ofte over de lyserøde nuancer, og fuchsia er ingen undtagelse. Lad dig inspirere, og gå efter accessories i samme farve, og hold resten af outfittet i mørkere farver, hvis du vil gå efter et mere cool look.

Nedenfor kan du shoppe den fine skjorte i forskellige prisklasser.