Derfor elsker hele verden dansk mode

Farvel Jantelov! Hele verden er vilde med 'the Copenhagen Girl', som meget vel kan være Danmarks næste store eksport

© Victor Jones

Lige nu hyper internationale medier dansk mode som aldrig før – både den på catwalken og den på gaden. For dansk mode er i en ny, farverig og bemærkelsesværdig fase, som designerne har udbredt til verden via Instagram. Men deres allerbedste kort på hånden er faktisk den stilfulde danske kvinde.

For bare fem års tid siden var det sådan, at når vi modebevidste typer gik rundt og sagde til hinanden, at dansk mode var et kæmpe hit i udlandet, vidste vi godt inderst inde, at det var en sandhed med ret så store modifikationer. For hvor mange uden for Skandinaviens grænser kunne egentlig nævne navnet på mærker som Bruuns Bazaar og Designers Remix, som vi var så stolte af? Den milliardstore eksport, som moden stod for, kunne bortset fra et par undtagelser som By Malene Birger især tilskrives highstreet-giganten Bestseller, der har Vero Moda-butikker verden over – ikke alle de her mindre danske designere, der hang i vores garderobe. Det var snarere svenske modemærker som Acne Studios og Filippa K, der tegnede skandinavisk mode og stil udadtil, så dem kunne vi roligt have mindreværd over for. Men nu er alt anderledes. Lige nu kan internationale medier nærmest ikke stoppe med at hype dansk mode.

victorjones9392 pudjbuhx5v2pspn all a kly1f

© Victor Jones

Scandi-lous!

Hypen er særligt kommet efter de to seneste modeuger i København med et væld af artikler om dansk mode i anerkendte, internationale medier. Som Vogue.com skrev lige efter modeugen i august i artiklen Fem mærker, du skal lægge mærke til fra Copenhagen Fashion Week:

“Skandinavien er berømt for dets skæren ind til benet og androgyne æstetik, set i de enkle linjer hos modemærker som Acne Studios og Filippa K, arkitekturen hos Snøhetta og Hans Wegners møbeldesign. Men Københavns modedesignere er en anden race. Stærke, etablerede mærker som Baum und Pferdgarten står ligesom nytilkomne Instagram-kyndige Ganni og Saks Potts for en friere, sjov og glamourøs æstetik.”

Tidligere i år var magasinet også på banen med en artikel om de efterår/vinterkollektioner, der er i butikkerne nu, hvor de i en reportage fra modeugen i februar skrev, at moden langsomt er ved at indhente Københavns berømte, innovative design, og magasinet fremhævede designtalenterne Cecilie Bahnsen og Astrid Andersen foruden blandt andre Henrik Vibskov som dem, der har haft succes med at brede deres design ud til modebevidste typer i både New York og Paris, der ellers har nok at vælge imellem.

Adskillige internationale magasiner bringer desuden guides til danske designere, for eksempel det britiske high end-magasin Tatler, der for nylig under den begejstrede overskift ‘Scandi-lous!’ skrev:

“De (danske designere, red.) er en konstant kilde til streetstyle-inspiration” og mente, at ud over Ganni, Saks Potts og By Malene Birger skulle blandt andre Stine Goya, Won Hundred og Gestuz på sæsonens shoppeliste.

victorjones0888 adhc36xxpzd ov4lhqub3q somuiykuw

© Victor Jones

En ny dansk æstetik

Men hvad i alverden er det, der er sket? Hvorfor er dansk mode pludselig kommet så markant på den internationale fashion-radar? Pudsigt nok sad jeg over for journalisten Osman Ahmed fra det fremadstormende internetmodemedie Business of Fashion, der dækker den globale modeindustri, til en middag, som smykkedesigneren Sophie Bille Brahe havde inviteret til under modeugen i august på Café Atelier September. Han skulle skrive en artikel om netop dét spørgsmål – det var hans første aften nogensinde i Danmark, og han var lige så forundret som os andre ved bordet over, hvor stor opmærksomhed den danske modescene får lige nu.

Vi talte om, at der internationalt i forvejen blev rettet blikke mod København på grund af TV-serier som Forbrydelsen og Broen og en gourmetscene, der, siden Noma fik København på verdenskortet, er blevet lige så sofistikeret som den i London og New York. Og om tendensen til, at den danske livsstil og ikke mindst begrebet ‘hygge’, der endda er skrevet bøger om, appellerer til mange uden for landets grænser, fordi det lader til, at vi har fundet en afslappet, livsnydende livsstil med en velfungerende work-life balance.

Men selvom de tendenser helt sikkert har hjulpet dansk mode på vej internationalt og hører med til, hvad det vil sige at være ‘scandi-chic’, har dansk mode også selv en stor del af æren. For som Vogue skrev, har dansk mode udviklet en ny æstetik. Efter en ti års tid med stram minimalisme og utallige nuancer af grå er den eksploderet i farver og print. Det er helt i tråd med, hvad der er sket i modebilledet generelt, siden Gucci for et par år tilbage introducerede deres farverige univers, som fik moderedaktører verden over til at lade magasinerne boble over af eklektiske farvemiks. Men tror man, at farve- og printeksplosionen er sket i hele Skandinavien, får man sig en overraskelse, når man tager til Stockholm Fashion Week. Her lever minimalismen i bedste velgående, både på catwalken hos designere som Hope og Tôteme og i gadebilledet, hvor hovedparten stadig er ultra enkelt og nedtonet klædt i sort og marineblåt – helt ulig det danske gadebillede, der i bogstaveligste forstand blomstrer.

victorjones1715 87wbj3fjbi5xkpsqx7ybgq

© Victor Jones

Gennemsyret af personlighed

Når man taler om denne nye, blomstrende æstetik i dansk mode, kommer man ikke uden om Ganni. Mærket er om nogen pionér for æstetikken og da også det mærke, der har fået størst international opmærksomhed. Det britiske dagblad The Telegraph skrev for eksempel sidste år artiklen Hvordan blev Ganni det prisvenlige mærke, som alle it-girls har på?. Her udtaler indkøbschefen for den toneangivende London-butik Browns Fashion Laura Larbalestier:

“Deres tøj er gennemsyret af personlighed, men er også virkelig nemt at bruge. Det er de stykker tøj, som kvinder instinktivt rækker ud efter dag efter dag. Vi introducerede Ganni for vores kunder i efteråret 2016, og de var med det samme vilde med det. Deres T-shirts med frugtprint var en klar indikator for mærkets popularitet og blev udsolgt med det samme – mere end hundrede på et par uger. Det tilgængelige prisniveau og de farverige, optimistiske print taler virkelig til vores kunder.”

Netop dansk modes print, brugbarhed og prisniveau giver klart noget at komme efter. Men hvis ingen opdager det uden for landets grænser, er man lige vidt. Og det fører os frem til endnu et element i forklaringen: Instagram.

For ingen tvivl om, at fandtes det lille visuelle mobilmedie ikke, havde knap så mange internationalt opdaget Ganni – eller andre danske mærker.

Netop Ganni var blandt de første til at bruge Instagram på eminent vis til at tiltrække sig opmærksomhed, blandt andet via internationale fans som stilikonerne, der viste sig i tøjet under hashtagget ‘gannigirls’, foruden vores egen Helena Christensen. Saks Potts har haft cirka samme strategi med fans som Rihanna, og også Stine Goya har for nylig kunnet vise skuespillerinden Liv Tyler i en Goya-kjole på Instagram. Instagram har den fordel for dansk mode, at her handler det ikke om store marketingkampagner med den rigtige lyssætning og smukt polerede billeder med højt betalte modeller, hvor de store, udenlandske modehuse altid vil være foran på grund af langt flere ressourcer. Faktisk nærmest tværtimod. Der behøver heller ikke at være en kendt til stede, selvom det hjælper. Et billede af en pige i en kjole med en kaffe to go i hånden kan også vække stor opmærksomhed.

danishgirl nzsbcsjzputg8g4ajh6w8w

© Adam Katz Sinding

Hende på gaden

På Instagram handler det nemlig i høj grad om kvinden på gaden. Som Business of Fashion endte med at skrive i artiklen fra den danske modeuge: “Er ‘the Copenhagen Girl’ Danmarks næste store eksport?

Artiklen, der handler om, hvordan der er sket en markant stigning i antallet af internationale indkøbere, pressefolk og streetstyle-aktiviteter under den danske modeuge, beskriver, hvordan det faktisk er pigen på gaden, der løber med den største opmærksomhed i de internationale medier:

“De er kendt som ‘Copenhagen Girls’ og kombinerer legesyge og laid-back lag på lag med en kærlighed til trends. Og cyklen er et kerneelement i den ubekymrede attitude og looket,” skriver Business of Fashion, mens Vogue stemmer i og går så vidt som til at sammenligne den københavnske pige med den parisiske:

“I takt med at Danmarks kulturelle indflydelse vokser, er ‘the Copenhagen Girl’ ved at nå den parisiske pige som symbolet på international chik: en, som glad og ubesværet bruger en kjole over en T-shirt, jeans og et par fornuftige – ofte farverige – flade sandaler eller sneakers. Mere end halvdelen af byens indbyggere cykler, så det praktiske er i fokus.”

Det er da også noget ganske andet at se streetstyle fra de store internationale modeuger i Paris, New York, Milano og London, hvor stilen er mere elegant, dressed op og ofte med ultratynde hæle, der egner sig til et taxaliv, som kun er få kvinder verden over forundt – ligesom meget af tøjet koster omkring det tredobbelte. Den langt mere praktiske tilgang til at bruge trends på, som den danske kvinde mestrer, appellerer til kvinder verden over, som jo også har et arbejdsliv, hvor det er smart, at tøj ikke behøver at være nystrøget for at fungere, kan vaskes og ikke koster en halv månedsløn.

Så selvom den danske kvinde, der går verden rundt, må siges at være en usædvanligt køn og velklædt udgave af slagsen,der typisk er slank, under de 35 år og somme tider er en redaktør eller blogger, som har lånt det meste af outfittet, er hun klart nemmere at spejle sig i end både internationale moderedaktører og 1,80 høje modeller. Og det er i den grad kommet danske designere til gode hos et internationalt publikum.

cos 18821 le 21eme adam katz sinding after ganni copenhagen fashion week spring summer 2018 aks1088

© Adam Katz Sinding

Det lille men

Nu kunne vi slutte her. (Selv)glade og veltilfredse. Men inden vi kommer for godt i gang med at elske os selv for vores eminente stil, må vi lige huske på en anden dansk egenskab, nemlig janteloven. Så lad mig fremhæve et indlæg fra i sommer på den populære New York-blog Manrepeller af skribenten Harling Ross med titlen Den skandinaviske stilkult: Hvordan blev den så god?:

“Der er ingen tvivl om, at Skandinaviens streetstyle darlings har meget kørende for sig, men jeg gik i gang med at finde ud af, hvad der gjorde dem så overbevisende sammenlignet med andre byers ... Der var masser af normcore-sneakers, kjoler over T-shirts, bikerjakker, joggingbukser og pyjamasinspireret tøj ... det slog mig, at det alt sammen var trends, der peakede for et par år siden i New York, Paris og London (‘peakede’ som i min høflige måde at sige gennemtygget, spyttet ud og sagt farvel til for længst – en udmattende vane, som vi har udviklet som svar på items og idéer, der pludselig er allestedsnærværende, hvilket uden tvivl er forstærket med internettets magt til at udbrede ting hurtigt),” skriver hun.

Ups. Måske har hun fat i noget, og måske er den danske stil, vi lige nu indtager verden med, knap så unik, som vi kan lide at tænke. Men måske gør det ikke noget som helst. Måske skal vi overlade de fashion forward-tendenser til de store modebyer og blive ved med bare at gå i det, vi har lyst til. For som Manrepeller – heldigvis – slutter indlægget med:

“Når det er sagt, føles den skandinaviske tolkning af disse ‘passé’-trends friskere end nogensinde – i så høj grad, at det tog mig mange minutters stirren overhovedet at opdage, at jeg kiggede på noget velkendt. Måske fordi den skandinaviske stilkult faktisk ikke er ‘bagefter’ ... den føler ikke behov for at gennemtygge og spytte trends ud i et lynhurtigt tempo, og det får den sjovt nok til at virke foran. For helt ærligt, hvad er mere banebrydende end en medfødt forståelse af, hvad det er, du virkelig, ærligt gerne vil have på, uanset hvordan tidsånden udvikler sig?”

Pyha. Den danske kvindes ære blev reddet på målstregen, og hun er og bliver den danske designers bedste kort på hånden, når verden skal indtages.

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF