© Anna Stokland

Derfor er det okay at være grim

Ja, du læste rigtigt. Læs om den største og mest overraskende trend anno 2018

24. februar 2018 af Moussa Mchangama Jonsson

Moden og hele den måde, vi taler om den på, er i hurtig forandring. Det ses helt nedefra, i forhold til hvem der bliver morgendagens store stjerner på Instagram og den måde, de påvirker moden og designere på, hvilke historier og brands de yngste favoriserer på Snapchat, og ikke mindst i modens ældgamle hierarki: magasinerne. Platformen Business of Fashion afholder nu BoFVoices, en konference med de mest toneangivende mennesker fra branchen, der taler om forandring og deler viden ud til studerende. I Storbritannien har britisk Vogue med den nye chefredaktør, Edward Enninful, lanceret #newvogue, der vakte opsigt allerede fra start, da magasinet havde den store aktivist og grundlægger af Gurls Talk, Adwoah Aboah, på forsiden. Om Enninful for alvor får ændret magasinet er endnu for tidligt at vide – et af hans primære formål har været at udvide redaktionen med en stor vifte af såkaldte ‘contributing editors’ for at sikre, at der kommer mere alsidig repræsentation ind på siderne af et magasin, der traditionelt set har været til den mere konservative side.

I USA er magasinet på alles læber netop nu Teen Vogue, der på under et år igen er blevet en særdeles vigtig stemme, ført an af den kun 30-årige redaktør Elaine Welteroth (følg hende på Instagram, seriøst). Hun betragter konsekvent moden og livsstilsmagasinerne som en platform for ungdom, aktivisme, politik og diversitet og har blandt andet fået Hillary Clinton til at være gæsteredaktør på magasinet. 

Tendenser eller ikke-tendenser 

Det ændrer hele den kontekst, moden præsenteres i, fordi det nu sker både fra top og bund samtidig og på en langt mere konsekvent måde end tidligere. Og det har afgørende betydning for, hvordan vi ser på tendenser. For lad mig være helt ærlig: Moden, som du har kendt den, er måske ved at være slut. Hurtigt forbrug er usexet. Omtanke, personlighed og individualitet er vejen frem. Og det afspejler de kommende tendenser i 2018 i den grad. Bevares, måske giver det mening at kalde tendenserne for kulturelle strømninger eller manifestationer. For egentlig er der i højere grad tale om, at 2018 rent modemæssigt bliver den foreløbige kulmination på en række kulturelle og politiske strømninger, der har haft afgørende betydning for moden over de sidste år. 

Der er masser af små undertendenser, enkelte beklædningsgenstande, der bliver hippe, og farver, du ikke kommer til at undgå (som for eksempel gul, som du lige så godt kan vænne dig til). Men moden er i opbrud – i hvert fald den mode, der er med til at sætte en kulturel dagsorden. Og derfor er tendenserne det også. De tre tendenser, der er tydeligst for den kommende sæson (og faktisk nok ret langt ind i fremtiden) handler nemlig ikke om ét stykke tøj. De handler ikke om, hvad du skal gå i. I stedet sætter de rammen for, hvorfor du skal gøre det. For det er på tide at trække tre ting frem fra modeskuffen: Tøj, der oser af sex, selvtillid og kropspositivitet. Tøj, der er klassisk, tidløst. Og ikke mindst ting, der kan være grimme. Eller grim-flotte. For ja, det grim-flotte er et begreb. 

Tidløst tøj

Et af de klareste tegn på, at bæredygtighed og ændrede forbrugsformer for alvor er ved at slå igennem, ser man på de kollektioner, som mange modehuse nu producerer. I Europa er H&M-ejede Arket for alvor slået igennem med stilrent tøj, der skal udtrykke tidløshed. Mange brands – herhjemme blandt andet Wood Wood og Libertine-Libertine – lancerer sideløbende basiskollektioner af tøj, der er uafhængige af sæsoner og kan holde i lang tid. Men i mere overført betydning handler det også om, hvordan mode nu skabes, markedsføres og designes. For hvor det tidligere var hipt og smart at ændre udtryk fra sæson til sæson, så er mange af de både internationale og nationale modehuse nu gode eksempler på, at brandopbygning og en nemt afkodelig visuel æstetik er fuldstændigt afgørende for ens relevans. 

Se bare på Gucci, der over de seneste år har lavet meget få variationer rent designmæssigt og har skabt et æstetisk univers, der gør, at man aldrig er i tvivl om, hvem afsenderen er. Det samme kan siges om de seneste kollektioner fra Balenciaga, ligesom Chanel – klassikeren over dem alle – Prada og Dolce & Gabbana altid taler deres tydelige sprog. Det er med til at understrege, at designere ikke længere nødvendigvis skal springe fra a til z fra den ene sæson til den anden eller altid skal opfinde den dybe tallerken. For hvem har mulighed for det i længden? Samtidig er der hos blandt andre Alexander McQueen, Céline, Loewe og Max Mara fokus på trenchcoats, ligesom Off-White, Balenciaga og Hermès kigger mod 50’ernes pencilskirts – klassikere, der holder mange, mange år frem. 

I’m bringing sexy back 

amtidig er det sexede så meget tilbage, at det ikke kan undgås – for hey, vi var jo enige om, at sex sælger, ikk? Dolce & Gabbana, Versace og Dior viderefører de gennemsigtige blonder, som Ganni herhjemme også har gjort det så succesfuldt med – de kjoler behøver du altså ikke smide ud, og de arbejder fortsat med at vise dele af kroppen frem, mens de skjuler andet. Det nye brand på alles læber er Halpern, der laver pailletkjoler, som viser former og ben og har sex-appeal. Versace er tilbage med fornyet energi og laver tøj til moderne amazoner, der kombinerer powersuits med sex og femininitet. Hos Tom Ford er det kropsnære timeglaskjoler, der viser formerne og har pailletbesatte ærmer. 

Men vigtigst af alt er det sexede i højere og højere grad forbundet ikke til kvindekroppen som sådan, men til kvinden, der bærer tøjet – i alle hendes former. Selv modebranchen og trendforecasterne kunne ikke forudse #metoo, men ikke desto mindre er det også med til at ændre, hvordan vi taler om tøj og påklædning. For hvor der tidligere har været fokus på, at designerne dikterede en farve, en sko og et snit, så handler det nu i højere grad om, at modehusene siger: ‘Hey, det her er vores æstetik og vision. Den kan du gribe eller lade være. Men det er helt op til dig. Vær dig selv.’ Som den fantastiske og hypede amerikanske manuskriptforfatter, komiker, skuespiller og feminist Tracee Ellis Ross siger i en nylig video lavet af amerikanskVogue: “Beauty is about having choice.” 

Og så til det grimme 

At det gerne må være grimt, farligt og in-your-face-hårdt er kommet fra bunden og er sivet opad i modens system. Instagram-stjerner som modellen Jazelle (@uglyworldwide), rapperen Brooke Candy, modellen Slick Woods og multikunstneren Cheeky (@cheekymaa, hun beskriver sig selv som freak) arbejder aktivt og aktivistisk med grimheden som udtryk i deres billeder – blandt andet ved at gå all-in på æstetikken fra 00’erne og igen bruge plastiktøj, tårnhøje buffalos, grillz og afbarberede øjenbryn. Den nye bølge er født i en art club-kid-kultur og er udklækket i bymiljøerne, hvor man på undergrundsniveau dyrker en helt anden æstetik. Det betyder, at alt det, vi tidligere har tænkt som grimt, kan bruges: æstetik fra neo-goth-kulturen, farverig og vild leg med makeup, you name it. Rihanna styler nu sig selv med spidse, hvide pumps med krystalbesatte strømper tilsat kort spaghettistop-kjole og en windbreaker.

Det ‘grimme’ har også nået de store, toneangivende modehuse, blandt gennem stylisten Lotta Volkova, som især er blevet kendt for sit arbejde med Vetements, der som brand også har sat det uskønne på dagsordenen ved at samarbejde med en række brands, der tidligere hørte fortiden og den ‘dårlige smag’ til, som Juicy Couture, Champion og Schott NYC. Balenciaga har genoplivet crocs med plateau (du gør det ikke!), og Gucci laver syntetiske, perlebesatte joggingsæt, der mest af alt ligner noget fra en 80’er-campingplads. Jeg er sendt tilbage til mine slut-90’er, tidlige 00’ere ungdoms-halfester med DJ Encore i Kirke Hyllinge Hallen. Det er grillz på tænderne, det er kropsåbninger, det er det vulgære og det trashy. Og det er det med attitude, uden at undskylde, med masser af selvironi og med så meget personlighed, at det holder hele vejen igennem. 

Og der bliver det interessant – for i virkeligheden bliver det helt forkert at kalde det for ‘grimt’. Den her tendens er helt grundlæggende med til at redefinere, hvad vi ser på som grimt eller som smukt. Det afspejler sig i kropspositivismen, det afspejler sig i de forbilleder, der er på vej frem, og det afspejler sig i en platform som for eksempel @girlsareawesome, hvor man aktivt bruger visuelle greb, der viser de ting ved kvindekroppen, der mange steder har været forbundet med skam, ulækkerhed eller grimhed: behårede ben, for mange deller, hår under armene. Det vises frem i en helt ny og smuk æstetisk fortælling – fordi det er forbundet med naturlighed, med kvindens krop, med selvet. Grimheden som værktøj er en mulighed for at skabe personlighed og individualitet og tage ejerskab over sin egen fortælling. Og ikke mindst er den et billede på, at individualiteten har så stor betydning, at vi bliver mere og mere ekstreme i vores søgen efter den. 

Det tegner en ny tid for moden og ikke mindst for dens potentiale til at skabe forandring. Lige der beholder moden sin relevans som magtfaktor, som kommunikationsmiddel, som forandringsskabende kraft. Og det er derfor, den er så fascinerende.


ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF

Måske er du interesseret i ...

Gør som 24.000 andre

Seneste