Dette klassiske mønster hitter igen i modebilledet

Måske har du allerede et ternet item i garderoben? Så er det tid til at finde det frem fra gemmerne – de tidløse tern er nemlig atter en del af modebilledet denne sæson.

Tern er en af sæsonens tendenser.

Milan StreetwearFebruary 2021

© Anna Stokland

Det ternede mønster har længe haft en plads i vores garderober, men har i nogle sæsoner fyldt mere i modebilledet end andre – og nu er det tidløse mønster endnu engang tilbage i modebilledet. Det slog flere danske og internationale modehuse og brands som for eksempel Jil Sander og No. 2 fast på FW21-catwalkene, hvor de præsenterede hver deres bud på, hvordan denne sæsons tern skal se ud.

Store, små, klassiske og i forskellige farver. Tern kommer i et uendeligt antal variationer denne sæson, så der er helt sikkert en version, der vil falde i din smag. Gå efter tern i brunlige nuancer, hvis du ønsker et klassisk og tidløst udtryk, eller ifør dig farvede tern for et sjovt twist. Hop i tern fra top til tå, eller udvælg et enkelt item som en oversized blazer, et par herreinspirerede bukser eller en varmende uldfrakke.