Farvel til 90'erne: Nu vender et af de bedste stil-årtier tilbage
Denne sæson står garderoben i 70’ernes tegn, og inspirationen skal findes på klassiske filmplakater, i kvindebevægelsen og i efterårets farvepalet
Af70'erne anno 2019
Efteråret er en overgangstid. Det er små stykker stadig med bart – ankler, håndled, måske en stribe maveskind. Det er lette lag og der, hvor sommerens garderobe møder den kommende vinters. Og skal man tro huse som Celine, Proenza Schouler og Tod's, skal vi tilbage til et af de bedste stil-årtier og finde vores indre Annie Hall frem.
Efterårets kollektioner emmer nemlig af 70'er-referencer: lette skjorter stoppet ned i midilængde-nederdele, chunky højhælede læderstøvler og rummelige blazere, der stopper midt på låret.
Det er som at se Diane Keaton på plakaten, da netop filmen Annie Hall udkom i 1977.
Celine definerer efterårets mode
Og selvom Phoebe Philos exit fra Celine blev begrædt verden over, så skal Hedi Slimane alligevel anderkendes for at have skabt noget nær de perfekte efterårslook denne sæson: et miks af nederdele i tweed, pussy bow-skjorter, blazere med plads til tynd strik under, bredskyggede hatte og sorte, højskaftede støvler. Det er tydeligt, at han er tro mod husets historie og har kigget i arkiverne på Céline Vipianas kollektioner fra 70'erne.
Natacha Ramsay-Levi sendte Kaia Gerber ned ad Chloé-catwalken i en lang, shiny læderfrakke med pelskrave, rullekrave under kjolen og store, lettonede solbriller, ikke ulig et look, man kunne have set Jackie O. i post-Kennedy. Der er også masser af tweed og højtaljede, herreinspirerede suitbukser med brede bed, som det ses hos Marc Jacobs og Tod's.
Brændte farver og kraftige materialer
Men hvorfor skal vi 40 år tilbage i tiden denne sæson? For det første er 70’erne et af de mest oplagte årtier at søge inspiration i til efteråret. Alene farverne – brændte orange toner, sennepsgul, camel, støvet mørk blå, sandede nuancer, tern, et sort indslag hist og her – og materialerne – tweed, fløjl, kraftig bomuld, denim og læder er som taget ud af en drejebog til efteråret. Og så er der tale om tøj, som er nemt at bruge: nederdele og sweatre, et silketørklæde i halsen, blå jeans, bell bottoms, lette skjorter og blazere, der kan agere både overtøj eller blot som et ekstra lag. Det er klassiske elementer, som kan sættes sammen på kryds og tværs. En del af det tiltalende ved genkendelige referencer er, at de er nemme at bruge. Og er der noget, som er virkelig værdifuldt i disse kontrastfyldte ship-over-night-men-gerne-på-en-bæredygtig-måde-tider, så er det let tilgængelighed og tøj, vi kan bruge igennem flere sæsoner.
70’erne var et mærkeligt årti. Med oliekrisen i 1973 og energikrisen i 1979 indførtes benzinembargoer og bilfrie søndage verden over. Nixon måtte face op til Watergate-affæren, og Steve Jobs grundlagde Apple i 1976. Den sørgelige 27-årsklub fik nye medlemmer, da Jimi Hendrix, Janis Joplin og Jim Morrison døde, diskofeberen rasede, Pink Floyds Dark side of the Moon tog prisen for bedst sælgende album i hele årtiet, og Studio 54 var det eneste sted at være, hvis man var noget. Der skete et mentalitetsskifte, som Tom Wolfe beskrev i sit essay The Me Decade and the Third Great Awakening i 1976 i New York Magazine. Her pointerede han, at hvor 60’erne handlede om fællesskabet, handlede 70’erne om individet. Måske var det blot, fordi der var flere individer, som rent faktisk stemmede i, derude i samfundet – nemlig kvinderne.
Stærkt årti for kvinder
70’erne var et stærkt årti for det kvindelige køn, og det var her, mange kvindelige statsledere tog førertrøjen for første gang, blandt andre Margaret Thatcher, som blev Storbritanniens premierminister i 1979, Indira Ghandi, der regerede Indien frem til 1977, og Golda Meir Israel frem til 1974, og med dem (og mange, mange andre) kom et kæmpe boost til den feministiske dagsorden, blandt andet anført af Gloria Steinem. I am Woman er ikke kun den sang, Carrie, Charlotte, Miranda og Samantha karaoke’er den til i Sex and the City 2, men oprindeligt ‘nationalsangen’ for kvindebevægelsen, skrevet af den australske sangerinde Helen Reddy i 1971. Og når nutidens designere dykker ned i 70’erne, kommer det i kølvandet på en årrække, hvor kvinder verden over endnu en gang har insisteret på at stemme i, på at sige #metoo, på deres plads i verden og i politik – ikke mindst vores egen, nye kvindelige statsminister. 70’er-kvinden er mindst lige så relevant i dag, som hun var for 40 år siden – og hendes garderobe ligeså.
