En af 2020's største tendenser dominerer også i 2021

Sidste år indtog hjemmestrikkede items for alvor modebilledet, og den behagelige tendens er fortsat langt ind i 2021.

En af sæsonens store tendenser er strik.

Paris StreetwearFebruary 2021

© Anna Stokland

Corona og lockdown fik sidste år mange til at kaste sig ud i selv at strikke det bløde og varme hjemmestrik, og strikken var at finde overalt i 2020 – måske fordi corona har mindet folk om at værdsætte håndarbejde og fordybe sig.

Igen i år kan det bløde materiale ses overalt – blandt andet hos danske designere som Lærke Bagger, Nadia Wire, Louise Lyngh Bjerregaard og A. Roege Hove, ligesom de internationale modehuse også for længst har taget strikken til sig: På AW21-catwalken præsenterede blandt andre Chloé og Gabriela Hearst deres bud på, hvordan det smukke håndværk kan genfortolkes, blandt andet i form af taktile, ankellange kjoler.