
En af sommerens største skotendenser er også perfekt til efteråret
Find dette par sko frem fra skoskabet – tendensen er langt fra ovre.
Af — 08. oktober 2021En af de helt store skotendenser denne sommer var de praktiske og behagelige clogs – eller træsko, som de også bliver kaldt.
I forår/sommer 21-kollektionerne gav flere modehuse, herunder Bottega Veneta og Hermès, deres bud på træskoene, og de kom i en lang række variationer – lige fra de chunky versioner med træsål til de flade udgaver, som kan vække mindelser til et par hjemmesko.