
Er denne praktiske støvle efterårets store skotrend?
Skynd dig ind og tjek, om du har et par stående i skabet.
Af — 26. august 2020Det praktiske fodtøj, som de fleste ejer, men som for mange kun forbindes med regnvejr og festivaler, har igen fundet vej til gadebilledet – selv i tørvejr. Det er selvfølgelig de gode gamle gummistøvler, der er tale om.
Mens det for nogle år tilbage særligt var gummistøvler fra Hunter og Ilse Jacobsen, der stod øverst på manges ønskeliste, har flere modehuses blåtstempling af gummistøvlerne på AW20-catwalken endnu engang givet plads til støvlerne i modebilledet.
Danske mærker som Designers Remix og Ganni har kastet sig over gummistøvlemoden, og også internationale modehuse som Dior, Prada og Bottega Veneta har præsenteret deres bud på den praktiske støvle.