
Er dette efterårets sødeste tendens?
Denne yndige silhouette har fundet sin vej ind i modebilledet og spiller nu en central rolle, når det kommer til efterårets sødeste tasketendens.
AfDet er en uventet romantik, som har spredt sig i modebilledet, når de store modehuse har vist deres FW22-kollektioner frem på catwalken. Romantikken kommer til udtryk i form af en velkendt silhouette, nemlig hjerter - helt specifikt hjerteformede tasker.
For bare at nævne nogle få, så har både Chanel, Blumarine og Jil Sander valgt at inkorporere den yndige silhouette i deres kollektioner. Bluemarine er gået all in på barbie-looket ved at kombinere hjertetesilhouetten med pels og guld, imens Chanel og Jil Sander er gået en mere diskret vej med minitasker og punge i roligere materialer.