Er du klar til at lade de royale stilikoner diktere din garderobe?

Dronning Margrethe II og Jackie Kennedy slår tonen an for forårets stil, som giver comeback til de klassikere, der klinger lidt af aristokrati

Silketørklæde, perlekæde og trenchcoat

Daisy1

© Costume / Henrik Bülow

Før vi kendte til covid-19, som for en stund har sat tendenser, forandring og nyheder på hold til fordel for home wear og klassikere, var der allerede blevet taget hul på en genopdagelse af klassikerne. Og her er ikke blot tale om de typiske tidløse design, men navnlig af de styles, der klinger lidt af aristokrati og af at være ekstra velklædt.

Tendensen har fået navnet New Heritage, og den præger forårskollektionerne hos en lang række toneangivende modehuse, som alle har præsenteret højskaftede støvler, silketørklæder, trenchcoats, bidselbælter, rullekraver, perlekæder og masser af tweed.

Tænk traditionsrige luksusmærker som Hermès, Goyard, Louis Vuitton og Cartier, et lille kig på Netflix og serien The Queen, royale stilikoner som Jackie O, Dronning Margrethe II, Lee Radziwill og Wallis Simpson, og du er der næsten ...

Ternet jakkesæt

Daisy2

© Costume / Henrik Bülow

Tendensen beskrives bedst som en anti-trend, hvor kodekset om ikke at overdresse, men se well dressed ud, er det primære. Det handler om at give looket (over)klasse og format.