
Får sæsonens hattetrend også dig til at drømme om baguette, rødvin og franske fortovscaféer?
Den klassiske baret har fået et comeback, og vi er vilde med det.
Af Nikoline Schalck Lunøe — 25. september 2020
Når vi nu ikke kan rejse til Frankrig dette efterår, må Frankrig komme til os, og hvad skriger fransk elegance mere end en baret? Tænk gerne ud af boksen, og gå efter en baret i en vild farve, i læder eller med krystaller, som kan tilføre dit outfit et ekstra pift.

Gigi Hadid var trés chic, da hun gik show for Marc Jacobs iført et klassisk sort-hvidt outfit tilsat røde læber og matchende rød baret.

Libertine løfter bareten til nye højder med denne krystalbesatte udgave. Sammen med en bred, winged eyeliner er dette det perfekte festlook.

Danske Ganni er også hoppet med på bølgen og sendte næsten samtlige modeller ved deres AW20-show ned ad catwalken i en hæklet baret.
Shop trenden
Kan indeholde reklamelinks.