
Forårets sneakers har det perfekte retro-look
De cool sneakers er for alvor vendt tilbage i modebilledet og er det perfekte match til forårsgarderoben.
AfNår modehusene skal skabe nye kollektioner, er det ikke ualmindeligt, at de skæver til forgangne årtiers mode for inspiration. Det har gennem de seneste år givet nyt liv til blandt andet 70'er-inspireret hækleri og patchwork, det berygtede velour-suit i bedste 00'er-stil og ikke mindst store kraver a la 80'erne.
Nu er turen kommet til skotøjet, hvor en klassiker tilsyneladende har fået en genopstandelse: nemlig high-top-sneakerne, der lige nu er at spotte overalt i modebilledet.
High-top-sneakerne er også at spotte på Instagram – blandt andet hos Kim Kardashians stylist Veneda Carter samt stylist og influencer Emili Sindlev, der hver især viser, hvordan de cool sko er det perfekte match til både et afslappet outfit med løstsiddende jeans og en kjole.