Fra dårlig samvittighed til reel værdi: Har din brug af mobilen også ændret sig under coronatiden?

Efter i mange år at have snakket om digital detox og fordummende skærmforbrug har vi nærmest fra den ene dag til den anden erfaret, at tidens teknologi ikke bare muliggør meget arbejde, men også en form for socialt samvær på distance. Live koncerter, madklubber, fredagsbarer og jobsamtaler, der er ikke det, der ikke kan klares på Instagramvideo og Zoom, og det har fået Costumes journalist til at tænke over, om vi kan lære noget af vores kommunikation under coronatiden?

Olivia Nepper Winther

— 09. maj 2020

Mandagen efter, at Mette Frederiksen lukkede Danmark ned under det berømte pressemøde, tonede den ugentlige rapport om skærmtid frem på min telefon. Det gør den i og for sig hver mandag, ofte uden jeg overhovedet noterer tallet, men det skal jeg love for, at gjorde denne morgen.
“Dit skærmforbrug er steget med 110 procent, på 3,5 time” oplyste Apple mig venligt om. Ikke siden, at jeg opdagede Love is Blind og på få dage så samtlige afsnit på min telefon, fordi min kæreste ikke ville se med på den fælles Chromecast, har mit skærmforbug lydt sådan. Og der havde altså ikke været nogen Messica, jeg bare måtte binge under dynen den her gang ...

Hvad pokker har jeg lavet på telefonen så længe, tænkte jeg, og gik resolut ind og slettede min Instagram-app. Det har jeg gjort før, når jeg synes, at der er gået lidt for meget meningsløs tid på scrolling af mere eller mindre fremmedes udstillingsvinduer. Denne gang installerede jeg dog allerede app’en efter to dage. For efter ikke at have set andet end mit hjems fire vægge og dets beboere, lokkede tanken om at følge med i, hvad alle ’de andre’ gjorde i denne nye virkelighed gevaldigt. Og størstedelen af det, der mødte mig efter to dages frivilligt Instagram-eksil, var ikke de vanlige outfits- og restaurantbesøgsbilleder, men refleksioner, dokumentering og opfordringer, der gik på den fælles situation, vi alle står i.

Noget der før var forbundet med fravær er pludselig blevet en slags digitalt nærvær. Og den er der øjensynligt brug for. I slutningen af marts kom Sundhedsstyrelsen med 11 råd til, hvordan man mentalt kommer bedst muligt igennem coronakrisen. Her lød et af dem:

“Hold kontakt med omverden – gør noget sammen på afstand. Ring til familie og venner, tal sammen over video og brug sociale medier”.

Når de sociale medier ligefrem kobles med mentalt nærvær, så vidner det om, at de har fået en helt ny status. Det forklarer sociale medier-strateg Nathalie Larsen:

“Fra at vi har set de sociale medier som noget, der skulle begrænses og detoxes væk, baner platformene nu vejen til en øget fællesskabsfølelse. Vores mobilskærme har altid været en forlænget arm, men forskellen er, at vi måske føler os lidt alene nu, og derfor har vi i endnu højere grad brug for, at nogen ser os. De sociale medier er blevet værktøjet til at føle, at vi er sammen, selvom vi ikke er det,” siger hun.

En ventil i vanviddet

Nathalie Larsen forklarer, at de sociale mediers nye status skyldes, at mange har brug for at sætte ord og billeder på de store forandringer, vi alle oplever i vores dagligdag:

“Folk har mere end nogensinde før brug for at lette ventilen og få luft for tanker og følelser omkring den situation, vi står i. Det er nemt på sociale medier, hvor vi kan udkomme øjeblikkelig med refleksioner, ord, billeder og videoer, og hvor vi også kan få vi en hurtig reaktion fra andre. Det skaber en værdifuld følelse af mening, fordi vi bliver set og hørt. Vi kan ikke stoppe corona, men måske kan vi inspirere eller oplyse andre og dermed gøre tiden tålelig for os selv,” siger hun.

Da jeg efter de to døgns detox igen scrollede henover mit Instagramfeed, vidnede det både om den fælles situation, men også om de mange forskellige udfordringer, folk står i. Nogle mister jobs, andre har sygdomme, der gør dem bange, nogle er ved at gå fra kæresten, andre får angstanfald, mens nogle oplever krisen som en kærkommen pause fra hamsterhjulet. De sociale medier vidner også om, hvor forskellig den nye virkelighed opleves alt efter, om lockdown betyder pludselig ensomhed og ‘hudsult’, som for mange af mine single venner, eller pludselig konstant samvær med børn og kæreste, som for undertegnede. Jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg uden de sociale medier godt kunne have glemt, at det ikke er den konstante lyd af Gurli Gris, men den konstante baggrundkulisse af stilhed, som nogle i øjeblikket tumler med. Jeg bliver her både mindet om at ringe til de venner og familiemedlemmer, der bor alene, og føle mig ok, når jeg ser billeder eller læser om andre, der også oplever momentvis kaos ved kombinationen af hjemmearbejde og børnepasning.

“De sociale medier er bogstaveligt talt blevet vores vindue til virkeligheden. Platformene har alle dage givet os adgang til andre menneskers liv og muligheden for at finde ligesindede med samme interesser og holdninger. Men tiden understreger den funktion, fordi den fysiske nærhed ikke er et reelt alternativ til at like og scrolle.” siger Nathalie Lasen.

For smart til at slippe

Da jeg ugen efter igen fik en melding fra Apple om nu ikke bare at være passeret de tre, men fire timers skærmforbrug, trak jeg på skuldrene og tænkte, at det var helt ok. At det i denne nye tid ikke handler så meget om, hvor mange timer, jeg bruger på min telefon, men hvad jeg bruger tiden på.

Og i løbet af den uge havde jeg unægteligt brugt meget tid på overfladisk scrolling. Men jeg havde via min telefon også været til live-koncert med Jada, fået inspiration til at bage bananbrød, set DIY-videoer til leg med farvet sand, dagligt tjekket ind på Chris Pedersens Coronadagbog og fulgt med i flere fagdebatter om modebranchens udfordringer under lockdown. Desuden havde jeg installeret app’en Zoom, der nu lå i toppen som mest brugte. Både til professionelt brug, da diverse interviews og redaktionsmødet blev foretaget fra mit hjem, og til privat brug, som da jeg sammen med min madklub holdt virtuel 30 års fødselsdag for en af mine veninder.

“Mennesket har altid fundet nye veje og muligheder i begrænsninger, og coronakrisen er jo én stor begrænsning. Derfor flytter vi det, vi ikke kan mere, over et andet sted, som for eksempel at gå til koncerter via computeren, træne hjemme i din stue eller holde middag med vennerne på Facetime,” siger Nathalie Larsen.

Og som tidligere, hvor der er vokset nye typer samvær frem af kriser, er hun sikker på, at nogle af de kommunikationsformer, vi har taget til os under coronakrisen, har vist sig at være så smarte, at vi ikke slipper dem på den anden side.

“Efter krisen vil de sociale medier og vores digitale remedier stå stærkere i vores bevidsthed som et værktøj til at ses. Det digitale kommer ikke til at erstatte det fysiske møde, men det bliver et mere naturligt supplement,” siger hun og påpeger, at den sidste tid netop har vist os, at socialt og fysisk samvær ikke er afhængige størrelser. At man godt kan holde en middag, selvom den ene part er i Aarhus og den anden i København.

“I den travle hverdag vi normalt har, kan de her værktøjer skabe huller for samvær. Der er nogle snitflader i vores hverdag, som kan udnyttes på grund af det digitale. Eksempel kan børnefamilier lige mødes på Facetime et kvarter over middagen og spise sammen, eller man kan efter en lang arbejdsdag træne med ens venner på Zoom, men stadig være derhjemme,” siger hun.

Digitale møder kan skabe mere work-life-balance

Hvis der er ét billede, der jævnligt er dukket op på mine sociale medier den sidste tid, er det screendumps af kollegaer, der holder virtuelle møder. Iført joggingbukser og nystrøget skjorter har langt de fleste danskere arbejdet hjemme, og selvom det har ført til både besværligheder, kollegasavn og det tvingende faktum, at Netflix har kunne oplyse om en markant stigning i streaming af Gurli Gris og andet børne-tv, så har mange - inklusive jeg selv - opdaget, hvor ikke bare rart det er med mere hjemmetid, men også hvor effektivt det faktisk kan være.

Natalie Larsen mener, at den store mængde hjemmearbejde har åbnet nogle professionelle muligheder, som også vil blive benyttet efter coronakrisen.

“Der har længe været en snak om work-life-balance, og nu hvor nogle chefer kan se, at det ikke bare fungerer, men at deres ansatte måske er endnu mere effektive derhjemme, tror jeg, at der på den anden side kommer en større åbenhed for eksempelvis at have hjemmearbejdsdage,” siger hun.

Lidt ironisk betyder det altså, at de digitale værktøjer og tidens ’gør noget sammen hver for sig’ måske kan ende med at skabe mere rum for fysisk samvær med familie og venner.

Samtidig fastslår Nathalie Larsen, at den virtuelle arbejdsplads ikke kan det samme som den fysiske. De der pludselige indskydelser og idéer ved kaffemaskinen forsvinder eksempelvis.

“Vi har den sidste tid alle fået understreget, hvor meget det betyder for energien, at man ikke kun ser hinanden gennem en skærm, men befinder sig i det samme rum. Men det digitale er et godt og nødvendigt alternativ,” slutter hun af.