© Emili Sindlev

Her er årets mest populære vintersko

... og du har helt sikkert selv haft et par.

Årets sejeste vintersko er så comfy, at vi kunne bruge dem som sutsko. Mange har et svagt punkt for de klassiske UGG-sko. Dette års udgave er så populære, at de lige nu er udsolgt over alt. (Tip: Selvfølgelig kan de spores: Skriv dig 'på venteliste' til de størrelser alle de steder, hvor du kan Google støvlen frem. Så skal du naturligvis være hurtig på tasterne, når de er 'back in stock' og du får besked fra butikken.)

Ja selv vores chefredaktør, Camilla Frank, har de populære sko på ønskelisten, efter hun har set dem på den amerikanske supermodel Bella Hadid.

I efteråret var det Tasman Slippers fra UGG, der løb med sejren som de mest populære sko, og nu fortsætter de bølgen med deres ultra Mini Platform boots (som selvfølgelig helst skal være i farven chestnut).

Støvlerne er svære at få fat i, men det er ikke umuligt - hvis du vil have fingrene i dem her og nu, kan du købe dem hos Restock, og hvis du godt kan vente lidt, så kan du skrive dig på venteliste på Ugg's egen hjemmeside (se links længere nede i artiklen).