
Her er den budgetvenlige trend, du ikke kan undgå på Instagram lige nu
Blandt andre Pernille Teisbæk og Sophia Roe er blevet spottet iført trenden – og du kan nemt selv finde en udgave, som ikke sætter budgettet under pres.
Af — 09. maj 2022Clogs, sweatsuits, lavtaljede jeans og 'far'-sandaler. De seneste par år har budt på en lang række trends, som kun de færreste havde troet skulle komme til at dominere catwalken og gadebilledet – og nu kan endnu en ny (og overraskende) tendens føjes til rækken.
Gennem de seneste måneder er en helt bestemt kasket nemlig begyndt at dukke op flere og flere steder på de sociale medier. Og det er ikke en hvilken som helst kasket, der er tale om: Det er nemlig turist-kasketten med logo og/eller landenavn, der har gjort sit indtog i modeverdenen.
Du kender måske bedst kasketten fra diverse souvenirbutikker, men lige nu kan de også spottes på større influencere som Pernille Teisbæk og Sophia Roe på Instagram.