Her er skoene, du ikke kan komme udenom denne sæson

En af efterårets og vinterens største skotendenser vil helt sikkert holde dine fødder varme i de kolde måneder – både når du er ude og hjemme.

Slip-ins med pels er efterårets store skotendens.
© Claire Rose

De kølige temperaturer udenfor giver os lyst til at pakke os ind i varme og bløde items fra top til tå – og fodtøjet er ingen undtagelse.

Heldigvis passer en af sæsonens største skotendenser helt perfekt ind i vores ønsker: De komfortable slip-ins med blød pels er nemlig et hit dette efterår. På FW21-catwalken viste modehuse som Proenza Schouler og Chloé deres bud på, hvordan de pelsede sko skal se ud, og særligt slip-in-udgaven, som giver konnotationer til et par hjemmesko, var at finde på catwalken.

Skoene er oplagte at tøffe rundt i derhjemme, men er også perfekte til hverdag, hvor du med fordel kan kombinere dem med et par fine strømper for ekstra varme. Skoene kan desuden styles til alt fra jeans til lange kjoler.

Vil du hoppe med på den komfortable tendens, så kig med herunder, hvor vi har samlet vores favoritter til dig.