Tåring er nyt sommer smykke
© Zara

Nostalgisk sommer-smykke vipper ankelkæden af pinden

Det kræver en pedicure at være med på den fine og nostalgiske smykketendens, som er tilbage efter mange års fravær

Sidste år så vi opblomstringen af flere nostalgiske trends fra 90'erne, hvoraf ankelkæden var en af dem. Det har banet vej for andre tendenser fra samme periode, og nu er turen kommet til endnu et smykke fra fortiden: tåringen.

Tåringen havde sin storhedstid i 90'erne, for siden at gå i glemmebogen. Nu har det nostalgiske smykke listet sig tilbage ind i modebilledet, og er blandt andet set på Kylie Jenner, der kombinerede flere små glimtende ringe med et par at tidens klipklapper.

Tendensen er også kommet til Danmark, hvor blandt andre stylist og designer Thora Valdimarsdóttir har delt et billede af sine smykkebesatte tæer i et par åbne sandaler.

Skal dine fødder også løbe med al opmærksomheden denne sommer, så pynt dem en eller flere tåringe. Vælg selv, om ringene skal være prydet med glimtende sten eller bare skinne metallisk fra dine åbne sandaler eller sommerfriske klipklappere.