Så fin og praktisk er sæsonens uundgåelige taske

En af sommerens mest populære tasker er fin, praktisk og kan fås i alle prisklasser.

Skærmbillede-2021-06-19-kl.-16.02.11

Skærmbillede-2021-06-19-kl.-16.02.11

© Sophia Roe

Lige nu går en helt særlig taske igen – både i gadebilledet, på de online shoppinghylder og på Instagram. Det er selvfølgelig den sommerlige strandtaske i flet, der ikke er til at undgå igen denne sommer.

Strandtasken har i mange år været flittigt brugt på stranden, men de seneste par år har tasken i højere grad bevæget sig væk fra sand og strand og indtaget gadebilledet som hverdagstaske. Tasken er nemlig ikke blot et sommerligt pift til dit outfit – den kan også rumme meget og er derfor oplagt også at bruge, når du skal på arbejde eller har ærinder.

Mens strandtasker kommer i et væld af farver, er udgaven, der er særligt populær denne sæson, den flettede stråtaske i naturfarver, gerne med læderstropper.

Mens Sophia Roe tilføjer sin strandtaske til et fint og skødesløst hverdagsoutfit, viser Claire Rose, at taskens størrelse også gør den oplagt til indkøb.

Nedenfor har vi udvalgt nogle af de fineste udgaver af strandtasken, som du kan købe lige nu.