Sådan implementerer du pailletter i din garderobe

Pailletter er ikke bare noget, der hører nytårsaften til. Modebilledet viser nemlig tydeligt, at pailletter i den grad også kan bruges i hverdagen. Bliv klogere på trenden og se vores foretrukne pailletitems.

Ludovic de Saint Sernin PAP SS 2023Paris Fashion Week February 2022

Ludovic de Saint Sernin PAP SS 2023Paris Fashion Week February 2022

© Anna Stokland

Pailletter er svære at undgå denne sæson, hvor vi både ser de helt klassiske små pailletter men også de overdimensionerede.

Deres popularitet er vokset og aftaget gennem årene, hvor 1980'erne og begyndelsen af 2000'erne var særligt glade for paillet-tunge items. Men som vi ser nu blomstrer de igen op, og de bliver derfor fortsat brugt af designere i dag til at tilføje et strejf af glamour og sofistikation til deres kollektioner.

Her får du dog lige et par stylingtips, som er gode at vide, hvis du er i tvivl om, hvordan man kan sammensætte et look med pailletter uden at det bliver for meget.

Hold det enkelt

Når du bærer pailletter, er det bedst at holde resten af dit outfit simpelt og underspillet. Sæt en paillettop eller -kjole sammen med neutrale ensfarvede bukser eller en nederdel for at lade pailletterne skille sig ud.

Mix og match teksturer

Pailletter ser godt ud, når de parres med kontrasterende teksturer såsom denim eller læder. Prøv eksempelvis at bære en paillettop med et par jeans eller en pailletnederdel med en læderjakke.

Accesorize med omhu

Når du bærer pailletter, er det vigtigt at vælge accessories, der komplementerer outfittet uden at overvælde det. Vælg enkelt og elegant tilbehør såsom en clutch eller et par klassiske pumps.

Nedenfor får du vores bud på, hvordan du kan pifte garderoben op med lidt glimmer og glamour.