
Sådan styler du din crop top til foråret og sommeren
Den ikoniske mavebluse fra 1990'erne er tilbage, og denne gang er looket en smule mere eksperimenterende.
AfDa store modehuse som Fendi og Lanvin præsenterede deres SS22-kollektioner, sendte de modeller iført en af 1990'ernes største trends ned ad catwalken: nemlig crop tops.
Det er langt fra første gang, at maveblusen har fået en revival, og det bliver nok heller ikke den sidste. Denne sæson styles den gerne med tøj med maskuline referencer som habitbukser, blazere og skjorter.

Glitter og glamour var nøgleordene i Rotate Birger Christensens bud på en crop top ved deres SS22-show.

Hos Fendi SS22 blev en 'barely there' top parret med et powersuit i en fin, lyserød nuance og et sanseligt materiale.
"Tailoring og glamour har været modens omdrejningspunkt de seneste mange sæsoner. Det samme gælder denne sæson, men der er alligevel også noget andet på spil. Powersuiting er denne gang lidt mere eksperimenterende. Stilhuetten trækker på 1990'ernes ikoniske mavebluse og kontraster. Bryd looket med en crop top eller bikinioverdel for at tilføje lidt mod og attitude," siger Costumes moderedaktør Annika Zobel Agerled.

Remain Birger Christensen viste i deres SS22-kollektion et monokromt look med en crop top og brede habitbukser.

I Saks Potts' SS22-kollektion blev en bandeautop parret med en oversized skjorte og en lang nederdel.
Denne sæson kommer maveblusen desuden i en lang række forskellige versioner – lige fra strik a la Khaite til glitter som hos Rotate Birger Christensen, ligesom du også kan bruge en flot bikinioverdel som top under en skjorte eller blazer.

KAITHE hos Net-a-porter.com
Strikket crop top
3.678 kr.

MARYAM NASSIR ZADEH
Bikinitop med flæser
1.302 kr.

ZARA
Crop top i silke
199 kr.

ROTATE BIRGER CHRISTENSEN
Crop top i glitter
800 kr.