
Sæsonens mønstrede tendens er klassisk, tidløs og velkendt – er du med?
Du kan godt finde dine ternede frakker, tørklæder og nederdele frem igen, for de holder år efter år – og dette år er ingen undtagelse.
Af Nikoline Schalck Lunøe — 29. september 2020
I over 100 år har Burberry kreeret trenchcoats, tørklæder og meget andet i deres ikoniske ternede print, og noget tyder på, at de ikke stopper lige foreløbig. Det karakteristiske print er nemlig tilbage denne sæson.
Hvert efterår sender modehuse stribevis af modeller ned ad catwalken iført tern, og highstreet butikkerne følger trofast trop med mønsteret, der ofte kan fås i alt fra kjoler til jakker og tørklæder.
Printet kommer desuden i en bred vifte af farver og størrelser, men hvis du vil være på den sikre – og stilfulde – side, kan du med fordel gå efter de klassiske brune, beige og grå farver, som vi ser år efter år, og som kan tilføre dit outfit et tidløst udtryk.

Burberry viser i deres AW20-kollektion, hvordan flere forskellige tern sagtens kan sættes sammen i ét outfit.

Alberta Ferretti holder ternene mørke og tilsætter en hvid krave for et feminint touch.