Skil dig ud fra mængden med forårets store tendens
Denne sæsons helt store tendens giver ro og refleksion, og er samtidig vovet og eksklusiv
AfDen bliver forbundet med renhed, lys og fremsyn. Og så er det en af tidens mest populære nuancer. Hvid er denne sæsons helt store tendens – som detalje eller helt look.
Men hvad er det med den hvide farve, der er så besnærende netop nu, at vi har ekstra meget lyst til at omfavne den?
Læs med og bliv inspireret til, hvordan du kan bruge hvid i foråret.

Hos bohemede Chloé og stramme Céline. I tung silke eller crisp bomuld. Som futuristisk reference fra A Space Odyssey til Jane Austens 1800-tals romantik.
Hvid fortolkes i det uendelige lige nu. Céline, Proenza Schouler, Acne Studios og Raf Simons for Calvin Klein stod i vinter bag nogle af de måske mest fotograferede sko, alle hvide, og det kræver ikke mange blikke på catwalken, før der igen viser sig en enighed om farven i et flertal af designernes kollektioner denne sæson. Som detalje eller helt look.
Bluse, See by Chloé hos Net-a-porter.com 1.675 kr.// Scrunchie, &Copenhagen 39 kr. // Jeans, Jeanerica 1.295 kr. // Taske, Ganni 2.499 kr. // Sko, Céline hos 24sévres.com 5.141 kr.

I en tid hvor farver, print, innovative silhuetter, lag-på-lag-effekter og dekonstruktion er buzzwords og giver lov til mere eller mindre fri leg, bliver hvid på den ene side åndehullet, roen og den lille pause, men også det vovede valg og det, der rent faktisk får dig til at skille dig ud i mængden, når du fravælger farveræset og i stedet vælger en trenchcoat, en taske eller et hårspænde i hvid.
Hvid giver dig mulighed for at trække stikket for en stund. Stoppe op og reflektere. Det er hvids unikke egenskab. Dens star quality, og det, der gør den eksklusiv. Ikke bare i en kompleks modeverden, men i verden i det hele taget, hvor tempo og puls fortsat stiger. Og så er det jo bare heldigt, at hvid er så nem at bruge. Ligesom sort. Du behøver ikke tænke for meget over det.
Bikini-top, Marysia hos Mytheresa.com 1.005 kr. // Bikiniunderdel, Marysia hos Mytheresa.com 960 kr. // Sneakers, Reebok hos Zalando.dk 749 kr. // Hårspænde, Glitter 50 kr. // Kjole, Alice McCall 3.129 kr.
