Trendalarm: Leggings er blevet bukser igen (igen)

Du læste helt rigtigt, leggins har endnu engang fundet sin vej ind i modebilledet. De komfortable leggings er blevet spottet på catwalken hos flere ikoniske modehuse, og vi ser dem også på benene af en række inflydelsesrige personligheder.

© Anna Stokland

Det er langt fra første gang, at et velkendt item fra 00'erne får comeback – vi har set det med alt lige fra Ugg støvlen til de volumiøse parachute bukser, og denne gang er det altså de famøse leggings, som får en tur i manegen igen.

Rihanna er netop blevet spottet i leggings i stedet for bukser. Og hvis Rihanna bruger leggings som bukser, så er leggings bukser.

Ikke nok med, at vi ser dem på catwalken, så popper de også op flere steder på Instagram – og der findes leggings til enhver smag. Hvad enten du er til farver og print eller et mere nedtonet look, så tør vi godt garantere dig for, at det er muligt at finde et par leggings, som passer til dig og din personlige stil.

Vi har forsøgt at gøre din søgning efter leggings en lille smule nemmere for dig og fundet otte par, som måske falder i din smag.