Her er strømpebukserne, der bliver sæsonens store hit

Efteråret melder snart sin ankomst, og det betyder, at strømpebukserne er tilbage i billedet. Vi giver 8 bud på forskellige budgetter, der kan gøre dit outfit ekstra chic dette efterår.

Chanel, tights, logo

AW20C-Chanel-186

© Anna Stokland

Da Chanel sendte deres modeller ned ad catwalken, var størstedelen iklædt bouclé-shorts og lange frakker tilsat de karakteristiske logoprægede CC-strømpebukser.

Flere andre mærker har også kastet sig over statementstrømpebukser med bemærkelsesværdige og iøjenfaldende print eller logoer – for eksempel står Baum und Pferdgarten bag et par gule blondestrømpebukser, og Wolford tilbyder et bredt udvalg af både tights og strømpebukser.

Er du ikke til vilde farver eller store logoer, kan du sagtens nøjes med at gå efter tern eller prikker, der ikke larmer alt for meget. Hold resten af dit outfit i nedtonede farver.