Tøjkrisens 5 faser, du helt sikkert kender

Tøjkrisens 5 stadier, du helt sikkert kender

Fra vild panik til tårer og tilbage igen. Her er de 5 kritiske faser, du og dine veninder helt sikkert vil kunne nikke genkendende til

Marie Alkestrup

— 20. september 2016

Det er fredag aften, og du har glædet dig hele ugen til at smide hverdagstøjet og hoppe i festtøjet, men pludselig rammes du af en kronisk sygdom, som de fleste kvinder lider af: Tøjkrisen!

Denne sindslidelse kan forvandle enhver kvinde fra et normalt fungerende menneske til et skrøbeligt væsen, der ligger storhulkende i en forkrampet fosterstilling på gulvet.

Måske vil det hjælpe at vide, at du ikke er alene om denne lidelse – og at det som regel går over igen.

Vi har beskrevet tøjkrisens fem kritiske stadier, og næste gang du står midt i den selvskabte orkan af flyvende tøj, så husk på, at det skal blive rigtigt grumt, før det kan blive godt igen.

Den indledende fase

Uanset om du har god tid eller ingen tid, inden du skal videre til din aftale, kan du allerede på forhånd mærke tøjkrisens ubehagelige ankomst.

I den indledende fase cirkler du derfor rundt om klædeselskabet, og tør ikke at gå i gang med at prøve dit tøj, fordi du inderst inde godt ved, hvordan det ender …

Den naivt optimistiske fase

Du ranker alligevel ryggen og overbeviser dig selv om, at i dag ikke bliver dagen, hvor du kommer en time for sent, fordi du pludseligt føler, at du ikke har noget tøj i garderoben – til trods for, at den overfyldte garderobestang vidner om det modsatte.

Du åbner skabet og tænker fortrøstningsfyldt, at den kombination af tøj, som du har forestillet dig, helt sikkert vil fungere. Du kaster tøjet på med sammenknebne øjne og fortæller dig selv, at det hele nok skal gå. Du åbner derfor øjnene, kigger godt ind i spejlet – og bang, krisen rammer, og du HADER det tøj, du har taget på.

Den løsningsorienterede fase

I denne fase forsøger du at afværge krisen ved at hive ALT tøj ud af garderoben og prøve mindst 117 kombinationer i håb om, at noget vil fungere. Problemet er bare, at når panikken først har indfundet sig, kan du ikke tænke klart.

Uanset, hvor meget du prøver på, og hvor store bunker af tøj du skaber på gulvet, så er du uundgåeligt på vej ind i tøjkrisens næste fase. Hvilket din kæreste eller roommate af bitter erfaring allerede ved. De har derfor valgt at søge ly på toilettet i et forsøg på at undgå din krises værste fase – den hysteriske hulken.

Den kritiske fase

Nu kommer tårerne, og du kan lige så godt lade det ske, fordi jo før du kommer igennem denne fase desto bedre. Tårene triller og du skriger småhulkende ud i rummet, at du ikke har noget at tage på, i håb om, at enten den stakkels kæreste eller roommate vil høre på dine kvaler.

Og når de så kommer dig til undsætning og tilbyder gode råd, kyler du ufortrødent en bluse i deres retning og skriger, at ingen forstår dig.

I dette øjeblik er der faktisk ingen, der forstår dig. Du har fuldstændigt opgivet alt håb om at få tøj på, og ligger dig derfor kold og halvnøgen ned på bunkerne af tøj i en sammenkrøllet forsterstilling.

Den euforiske fase

Efter at have skreget ud i rummet, at du aflyser og aldrig vil forlade dit hjem igen, får du pludseligt en åbenbaring.

Som Fugl Fønniks opstod fra asken, rejser du dig og ifører dig det sikre valg: Den lille sorte kjole. Pludseligt kan du se muligheder i det spejlbillede, der møder dig. Du er tilbage igen, helt euforisk over at have fundet et outfit, og du kan mærke, hvordan krisen slipper sit tag i dig.

Krisen er ovre, og du kan nu grine af, hvor vanvittigt du faktisk opførte dig. Her tænker du ved dig selv, at det bliver sidste gang – men vi kan allerede nu afsløre, at det gør det næppe.

Til gengæld kan vi love dig for, at du kommer igennem det hver eneste gang – hvorvidt dit forhold til kæresten, roomaten eller veninderne vil overleve de mange tøjkriser, er så en helt anden snak …