Undgå tøjkrisen: Fredagens festlook
Står du også altid febrilsk og prøver alt tøjet i garderoben inden fredagens bytur? Så kig med her, og få inspiration til aftenens outfit, hår og makeup
Af — 02. september 2016Fredagens festlook: Maxikjole og cat eyes
Uh, det er fredag, og du skal ud i aften. Hele ugen har du glædet dig til god musik, dine bedste veninder og farverige drinks. Dog melder et problem sig på banen, og jo længere op ad dagen du kommer, jo mere begynder din hjerne at centrere sig omkring ét emne: Hvad skal du have på?Du kan allerede mærke den obligatoriske tøjkrise presse sig på – men inden du begynder at vælte alt tøjet ud af skabet og febrilsk prøver ALT tøjet i garderroben, så læs med her.
Vi giver dig nemlig en samlet inspirationspakke til dit fredagsoutfit, og her er både tips til tøjet, håret og makeuppen – og så burde den tøjkrise vist være afblæst!
I denne uge sætter vi fokus på maxikjolen, som er begyndt at snige sig ind i modebilledet igen.

Kjolen
Du kan enten vælge den detaljerige, men tilknappede version eller den lidt kortere med kig til mere hud.Kjole, Ganni 1.599 kr.// Kjole, H&M 399 kr.

Skoene
Kombinér maxikjolen med en lækker hæl eller et par flade sko for et mere afslappet udtryk.Sandaler, Notabene 1.895 kr.//Sko, Zara 459 kr.

Makeuppen
Maxikjolen kan sagtens tåle, at du skruer lidt op for den feminine makeup. Derfor foreslår vi, at du lægger en smuk 60’er-inspireret cat eye-eyliner, og vælger en mascara, der giver vipperne masser af volumen. Har du svært ved at lægge den perfekte streg, så find vores eyelinerguide her. Kombinér de dramatiske øjne med blussende kinder og velplejede læber.
High precision liquid eyeliner i black, Max Factor hos Matas.dk 99 kr. // Grandiôse Extrême Mascara, Lancôme hos Magasin.dk 255 kr. // Cheek & lip tint i carillon bloom, & Other Stories 125 kr.

Håret
Lad håret hænge skødesløst for et flirtende og afslappet udtryk. Giv det eventuelt lidt volumen i bunden ved hjælp af tørshampoo eller hårlak.
Løft håret, og spray hårlakken ind ved hårrødderne, og red efter med en stor børste – det giver god volumen uden at blive for meget.
Nu er du klar til i aften.
Texture & volume dry spray, Björn Axén hos Magasin.dk 130 kr. // Elnett normal hårspray, L’Oréal hos Matas.dk
