Verdens mindste nederdel hitter

Der er vel knap og nap tale om en nederdel – måske mere om et stykke stof – ikke desto mindre er miniskirtet svært at undgå. Skudt i gang på Miu Mius catwalk allerede til deres SS 2022-show sammen med kitten heels og sammen med høje sandaler til sommeren '23. Men hvad så nu, hvor det er lidt koldt udenfor? Her får du moderedaktionens bedste bud på fodtøj, der virker med miniskirt og vinter.

Untitled-1
© Anna Stokland

Hvad skal du give fødderne på, hvis miniskirtet skal fungere i minus fem graders nordisk kulde? Først og fremmest anbefaler vi en ulden strømpebuks (eller to) à la Chanel – og så er der noget super sexet i at sætte den ultrakorte nederdel sammen med lange, chunky eller grove støvler.