10 seje bucket bags
Den cool og hverdagsvenlige bucket bag hitter stadig i modebilledet. Her er 10 af de flotteste netop nu
AfIt's back
Buckettasken var 2014's største taskehit, og tendensen fortsætter i den nye sæson.
Få fingre i den hypede udgave fra Mansur Gavriel eller lad dig friste af en af de ni andre varianter, som vi har fundet frem til dig.

Designerduoen Jack McCollough og Lazaro Hernandez, der står bag det New York-baserede brand Proenza Schouler, har givet deres bud på buckettasken. Den skriger minimalisme - ligesom de fleste af de andre buckettasker fra de store modehuse.

3.1 Phillip Lim har givet deres bucketvariant Soleil en rå kæderem, der gør, at den skiller sig lidt ud fra mængden.

Mansur Gavriel var allestedsnærværende i modebranchen sidste år, der var bare lige ét enkelt problem: Deres bucket bag var i restordre og næsten umulig at få fat på fra Danmark. Sådan er det til dels stadig, men til marts får Notabene i København de populære tasker hjem, og du kan allerede nu skrive dig op til en via mailen store@notabene.dk.
Vælg eventuelt den fine mini bucket bag, der kun er knap 25 centimeter høj.

Sophie Hulme er for mange stadig et nyt navn, men den britiske designer har lavet accessories siden 2007. Det var dog først i efteråret 2012, at hun for alvor slog igennem med sin tote bag.
Denne sæson har hun gjort sin bucket bag mindre og mere kompakt.

Saint Laurents Emmanuelle-taske er simpel og emmer af luksus. Den brune ruskindsudgave passer perfekt ind i en af forårets største tendenser: 70'erne.

Er du ikke til sæsonens minimalisme og er du ligeglad med, at din bucket bag er den nyeste nye, så gå efter Moschinos ikoniske model (til halv pris!)
Taske, Moschino hos Net-a-porter.com ca. 5.025 kr. (før: ca. 10.050 kr.)

Måske er du ligeglad med, om din nye taske er i ægte læder eller fra et stort modehus. Highstreetkæderne har også masser af fine bud.
Taske, Mango hos Asos.com 384 kr. (før: 576 kr.)

Apropros tasker, der ikke er i ægte læder, så er Stella McCartney også værd at vende næsen mod, når vi taler om bucket bags. Denne miniudgave er rå og fin på samme tid.

Hos & Other Stories finder du altid gennemdesignede accessories, der giver en følelse af luksus - men til highstreetpriser. Denne buckettaske har en stiv bund og en blød top og skiller sig derfor ud fra mængden.
