12 hoops, der tager dig fra dag til nat

Har du også bemærket at hoops pludselig er her, der og allevegne? Giv dit smykkeskrin en update med sæsonens sejeste øreringe

Streetstyle SS 2022Milan, September 2021

Streetstyle SS 2022Milan, September 2021

© anna stokland

Hoops er som jeans – det er altid godt at have 4-5 gode par i forskellige versioner, som du kan style dit look med. De helt rigtige hoops kan gøre en basic hvid tee og et par jeans passende til både dagtimerne og videre ud i byen.

Uanset om du er til de rå, de mere enkle eller fuld knald på farverne, så hører der sig et par hoops til i en velassorteret "smykkegarderobe". Det er en tidløs klassiker, der passer til enhver lejlighed, og herunder har vi samlet 12 af de smukkeste, sejeste og mest iøjnefaldende i fire forskellige versioner.