15 tips til den perfekte fest
Årets sidste fest venter lige om hjørnet. Se, hvordan du får et stilfuldt nytår
Af31. december 2013
Årets sidste fest nærmer sig. Få her tips til hvad du skal have på, forberede og drikke nytårsaften. Godt (og stilfuldt) nytår!

Fugt natten lang
Giv din hud masser af fugt op til den store dag med en god og fugtgivende natmaske som denne med den tørkeresistente Fountain plante.
Ultra facial overnight hydrating masque 125 ml., Kiehl's hos Magasin.dk 225 kr.

Inderst inde
Husk nu, at den der følelse af at have det rigtige outfit på starter helt inderst inde. Og på årets sidste aften fortjener du et nyt sæt.

Den fest var gennemført!
En gennemført fest skal have et (fashionabelt) tema. Fx Truman Capotes stilfulde Black & White Ball i 1966. Mændene skulle bære smoking og sort maske, mens kvinderne skulle møde op i hvide kjoler med hvid maske og vifte. På billedet her ses Rose Fitzgerald Kennedy.
Du kan også stjæle temaet fra Carine Roitfeldts fejring af sin makeup-linje fra Mac i oktober 2012, hvor dresscode var black tie, smokey eye.

Let bruning
Det kan være en god idé at give din hud lidt selvbruner inden den store aften. Husk at skrubbe huden godt inden og prøv ikke at opnå den perfekte sommerfarve. Det er vinter og det vil være mest naturligt med en let glød, der fjerner det helt vinterblege.
Sunspa tan-in-a-can selvbruner 150 ml, Sunspa hos Matas.dk 175 kr.

Bling
Bliv aftenens midtpunkt med et iøjnefaldende smykke som dette vintage Chanel. Er du mere til budgetudgaven, så se vore gallerier med 20 accessories under 200 kroner, hvor der også gemmer sig nogle smykker.

Oppyntning
Lidt stilfuldt pynt kan imponere enhver gæst og det behøver ikke at være fyldt med glimmer og tjubang bare fordi, det er nytår.

Op på tå
Ingen fest uden høje hæle. Vælg gerne et par med lidt festligt glitter. Vi har samlet 50 hotte festsko lige her.

Dress up
Sørg for at få styr på outfittet i god tid - ingen gider en tøjkrise nytårsaften. Vælg noget, som du føler dig tilpas i, men dress dig alligevel op, så man ikke er i tvivl om, at du skal til fest.
Top, Topshop ca. 800 kr. (limited edition lædertop)
Nederdel, Topshop ca. 890 kr. (limited edition lædernederdel)

Lovely nails
Sæsonens metallakker er et perfekt match til nytår - og hvorfor ikke prøve de helt nye fra Michael Kors.
Holiday nail set, Michael Kors hos Magasin.dk 295 kr. for tre stk.

Boblerne
Moët har lanceret deres bud på nytårets mest glamourøse champagnebeholder; Golden Glimmer Chiller, der indeholder Moëts mest populære champagne til dato: Moët & Chandon Impérial.
Det unikke ved denne champagnebeholder er, at den kan holde flasken kold i 2 timer. Perfekt til en nytårsaften med pladsmangel i køleskabet eller til når nytårskrudtet skal fyres af.
Champagne, Möet 349 kr.
(sælges hos velassorterede vinhandlere og stormagasiner over hele landet)

Til benene
Der er ikke noget værre end at tage det ene par strømpebukser på efter det andet og finde ud af, at der er hul i dem alle sammen. Køb nu et nyt par til nytår!
Strømpebukser, Agent Provocateur hos Net-a-porter.com ca. 300 kr.

Tasken
Husk clutchen - og alt det, som skal være i den. Vælg en med plads til det aller mest nødvendige som telefon, penge, læbestift og lidt blush.

Kysseklare læber med god samvittighed
Mac har lanceret en nyfortolkning af den klassiske Viva glam the original, og den vinrøde farve fås nu i lipglass-formel, der giver masser af glans og fylde. Brug den alene eller oven på en anden læbestift.
Overskuddet fra salget går ubeskåret til at støtte hiv- og aidsramte mænd, kvinder og børn i hele verden.

De behagelige
Når du har danset natten lang, vil dine fødder være dig evigt taknemmelig, når du skifter de høje hæle ud med et par sneakers.
