
16 musthaves, der gør dig klar til efteråret
Shop smukke jordfarver, skind eller tern (og kig efter de bæredygtige styles)
AfNye årstider betyder nye musthaves og kollektioner. Vi har udvalgt 16 items til dig fra den nylancerede kollektion 'Autumnal' fra OBJECT, som emmer af efterår og rå natur og mikser både moderne og klassiske looks. Du kan for eksempel holdes varm hele sæsonen af enten klassisk kabelstrik, veste, læder eller smukke, populære jordfarver.
”Til efteråret er vi klar til at opdatere vores garderobe ud fra en britisk ’workwear-inspireret’ vibe", siger June Nygaard, Design Manager hos OBJECT. ”Nøglen til utility-stilen er at balancere volumen med skræddersyet beklædning. Vi har suppleret sporty looks med feminine silhuetter og teksturer, som kan styles lag-på-lag. Og så kan du endda shoppe flere af de lækre items med god samvittighed” tilføjer June.
Næsten halvdelen af kollektionen er lavet af mere bæredygtige materialer
Med nye kollektioner følger også et ansvar. OBJECT har fortsat et øget fokus på bæredygtighed, hvorfor næsten halvdelen af efterårskollektionen består af mere bæredygtige styles. Det betyder, at de er lavet i kvalitetsmaterialer som organisk bomuld, genanvendt polyester og uld samt mere bæredygtige versioner af viskose og modal.
Her kan du se (og shoppe) de 16 items, som gør dig klar til efterårsstråler og løvfald.