4 flotte bud på vinterens vigtigste accessory
Hokus pokus, hovedbeklædning i fokus. Vi guider til de fire største tendenser, som vil fuldende dit efterårs- og vinterlook
Af — 08. november 2019Find din vinterhat
Aldrig har der været så mange hatte i modebilledet, som der er nu.
I sommer var det bølle- og stråhatten, der regerede, og i takt med, at temperaturen falder, kan vi nu byde velkommen til fire nye tendenser.
Opgradér din efterårs- og vintergarderobe på nul komma fem med en af sæsonens hatte. Vi guider dig på vej.

Beret
Den klassiske beret er igen populær, men denne sæson skal du lægge de pastelfarvede bud væk, og i stedet gå efter en version i armygrøn, sort eller brun.
Lad desuden materialet være læder eller uld – og kan der komme et cool logo eller en dekorativ broche på, er det kun et ekstra plus.
Køb fra ny, eller gå på jagt i din lokale genbrugsforretning.

Lun bøllehat
Flere designere har hevet sommerens bøllehat med ind i vinterhalvåret, takket være design i læder, kvilt eller blød uld.
Hvis du vælger bøllehatten, anbefaler vi at gå efter en version i uld, som kan træde i stedet for den lune hue.

Trapper-hat
Indrømmet – denne trend er nok mere praktisk end pæn.
Står det til modehuse som Prada og Miu Miu, skal du finde den russisk-inspirerede trapper-hat frem denne vinter.
