5 trends i vores Ønskesky lige nu
Der er mange musthaves nu, hvor garderoben skal skiftes ud til sommer. Se, hvordan du holder styr på alt det, du ønsker dig i vores nye yndlingsapp
AfDet kan være svært at have overblik over al den lækre mode, du går og drømmer om – eller de mange musthaves, du finder, når du klikker rundt på de bedste webshops.
På Costume vil vi gerne dele ud af et af vores bedste shoppetips lige nu: Lav din helt egen digitale ønskeseddel! Så kan du nemt holde styr på alt dét, du drømmer om. Men hvordan gør du så det? Svaret kommer i app-størrelse og hedder Ønskeskyen.
Bag den smarte nye app står Post Danmark, og lad os bare sige det, som det er: Det er den perfekte app for shoppeelskere. Se videoen og opdag selv hvorfor!
Falder du altså over den perfekte bucket-bag eller den fineste blondekjole på nettet, kan du med et enkelt klik gemme dit drømmekøb med pris, billede og link i din helt egen Ønskesky.
Og ser du et par flotte mules på din venindes fødder, som du ikke kan leve uden, tager du bare et billede og opretter ønsket selv. Nemmere bliver det ikke!
DEL DINE ØNSKER Fik vi i øvrigt nævnt, at du kan dele din Ønskesky med din kæreste, familie og venner, så de altid ved, hvad du ønsker dig? De kan også registrere, hvis de har købt et af dine ønsker til dig. Uden du ved det, selvfølgelig. Og hvem ved, måske ligger den Cos-kjole, du ønsker dig så brændende, og venter på dig, når du kommer hjem.
Hent Ønskeskyen som app, eller opret din egen ønskesky på Ønskeskyen.dk. Her kan du også læse mere og se, hvor let det er.
Her er fem lækre trends, der ligger i vores Ønskesky lige nu – hvad ligger der i din?

Fede frynser
Du må selv bestemme, om du vil smide en poncho over skuldrene, eller om det er din kjole, jakke eller taske, der skal være iført frynser – vi kan i hvert fald garantere dig, at dit klædeskab vil blive sjovere.

Fikse farver
Det er bare om at købe tøj i alle dine yndlingsfarver denne sæson. Candyflosslyserød, sexet rød, babyblå – you name it, de er alle repræsenterede på catwalken. Kombiner dem også gerne i en smuk palet fra top til tå, så du skaber dit helt eget strålende udtryk.

Dyrebar denim
Rå denim i alle afskygninger er helt klart en vinder i din garderobe denne sæson. Vær kreativ og køb tøj, der normalt ikke forbindes med jeansstoffet: En top, en trenchcoat eller et jakkesæt og få et modigt, casual look med det samme.

Toplækre tørklæder
Et smukt bundet tørklæde om halsen går man ikke galt i byen med lige nu. Bind det helt casual en enkelt gang eller lær at knytte en smuk, stram knude. Vælg silke eller bomuld – det lille stykke stof giver uanede muligheder, når du skal style dit outfit. Få inspiration her og lær at binde her!

Pæn i polo
Det er ikke kun preppy britiske skoleelever, der må gå med polo. Sommercatwalken bugner af variationer af de korte ærmer og den lille krave, som Lacoste gjorde til mode i 30'erne. Find en unik, og kør den klassiske men absolut ikke kedelige stil.
