7 lyserøde fund, der støtter kampen mod brystkræft
Oktober er måneden, hvor hele verden sætter fokus på brystkræft. Du kan støtte kampen mod sygdommen med disse køb
Af — 08. oktober 2019Oktober måned males vanen tro lyserød for at markere det store fokus på brystkræft.
I Danmark rammes en ud af ni kvinder af brystkræft, og derfor lanceres hvert år en række velgørende produkter, som støtter kampen mod sygdommen.
Her kan du shoppe syv fine fund, som gør en forskel.

Boozt.com
For sjette år i træk støtter Boozt.com op om Knæk Cancer. I år er det Part Two og Martinique, som står bag designet af Knæk Cancer-T-shirten. Den kan blive din for 249 kroner, hvoraf 100 kroner fra salget går direkte til Knæk Cancer. I front for kampagnen står skuespillerne Rosalinde Mynster og Cecilie og Simon Stenspil.
Valgte af tre frontpersoner i stedet for de vanlige to, skyldes, at man med kampagnen også ønsker at understrege det alvorlige budskab om, at én ud af tre danskere får kræft.
T-shirt 249 kr. Forhandles på Boozt.com.

Estée Lauder
Estée Lauder har støttet op om kampen mod brystkræft i 27 år.
Vanen tro lancerer skønhedsmærket forskellige limited edition-udgaver af deres produkter, hvor de donerer 100 procent af indtægten til Kræftens Bekæmpelses initiativ Støt Brysterne.
Limited edition pink advanced night repair with bracelet, Estée Lauder 850 kr.

Vans
Er du på udkig efter et par sneakers, bør du kigge nærmere på Vans, der i denne måned lancerer en kollektion med fine illustrationer.
Fra salget vil mindst 136.000 kroner gå til til CoppaFeel, der er en engelsk brystkræftorganisation, som fremmer information om brystkræft, og uddanner kvinder i at blive bedre til at undersøge sig selv, og dermed opdage sygdommen i tide.
Kollektionen starter på priser fra 499 kr. Se hele kollektionen, og find forhandlere på Vans.eu.

Chantelle
Undertøjsmærket Chantelle har i samarbejde med organisationen Le Cancer Du Sein designet en særlig lyserød udgave af deres Softstretch Bh, hvor al overskud fra salget doneres til international kræftforskning.
Bh, Chantelle 110 kr. Find online forhandlere her.

Clinique
Ved køb af Cliniques limited edition Dramatically different moisturising lotion+ får du både smuk hud og hjælper med at støtte den gode sag, da hele købet går til kampen mod brystkræft.
Dramatically different moisturising lotion+, Clinique 466 kr.

Aveda
Traditionen tro støtter Aveda også op om den gode sag med deres limited edition-håndcreme. Ved køb af håndcremen Limited edition breast cancer hand relief med duft af mandel og kirsebær doneres fem dollars, hvilket svarer til omtrent 35 danske kroner, til organisationen Breast Cancer Research Foundation. I år har Aveda sat sig som mål at indsamle 2.200.000 kroner på globalt plan.
Limited Edition Hand Relief Moisturizing Creme, Aveda 295 kr. Find nærmeste forhandler på tlf. 33255900.

GlamGlow
Prøv en opstrammende sheetmask fra Glamglow, og få 15 minutters selvforkælelse samt god samvittighed, da køb af denne maske i særudgave går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses initiativ Støt Brysterne.
Limited-edition glow face radiance boosting hydration sheet mask, Glamglow 70 kr. Forhandles i Illum.
