
Badetøjsmode: Her er sæsonens pæneste bikinier og badedragter
Det er tid til at finde badetøjet frem til solrige dage på stranden eller ved poolen. Vi guider dig her gennem de største badetøjstendenser i 2022 – lige fra cool og sporty badedragter til fine, hæklede bikinier.
AfBadetøjsmode 2022
Et iskoldt hav, varmt sand, solkysset hud og ren afslapning. Efter det, der føles som en uendeligt lang dansk vinter, er tanken om at kunne bruge nogle hyggelige dage på stranden iført en fin bikini eller badedragt fantastisk – men vi ved af bitter erfaring, er de strandvenlige dage ofte få i Danmark, og at det er derfor om at nyde det, mens man kan.
Ligesom skomoden og tøjmoden skifter badetøjsmoden fra år til år. Denne sæson byder også på en lang række fine tendenser, lige fra det 1990'er-inspirerede badetøj til badetøj med et sporty udtryk og ikke mindst hæklet badetøj.
Vi guider herunder til de fineste bikinier og badedragter i 2022, som er perfekte til sommeren – hvad end du skal på en udlandstur, opleve nogle af Danmarks skjulte perler eller måske på et glampingophold.
Det finder du i artiklen:
1990'er-inspireret badetøj
Badetøjsmoden fra 1990’erne er tilbage i modebilledet – lige fra højtaljede bikinitrusser til balconette-toppe i vilde mønstre og farver. De højtaljede trusser kan som bonus få benene til at synes længere – og vil du gå all in på tendensen, kan du gå efter badedragten inspireret af den ikoniske kjole fra 1990'er-hittet Pretty woman, som denne sæson er blevet relanceret.

HANNE BLOCH
Bikini med glimmer
1.900 kr.

ETRO hos Lot29.dk
Flerfarvet bikini
4.250 kr.

HUNZA G hos Net-a-porter.com
Tofarvet badedragt
1.538 kr.
Sporty badetøj
En sporty bikini eller badedragt er perfekt til dig, som foretrækker et mere afslappet look, og som måske endda elsker at svømme – for det sporty badetøj er ikke blot pænt, men også super praktisk, da det ofte har en pasform, som gør det muligt at bevæge sig med lidt større frihed. Du behøver dog hverken gå på kompromis med farve eller pasform, da der denne sæson er en lang række gode bud på både fint og sporty badetøj.

NIKE
Sort bikini
500 kr.

ZARA
Blå sporty badedragt
279 kr.

& OTHER STORIES
Sort badedragt af genanvendte materialer
495 kr.
Hæklet badetøj
Du har muligvis allerede opdaget, at hækling har været en enormt stor trend gennem de seneste par år – især når det gælder hæklede tasker og hatte.
I 2022 byder badetøjsmoden også på hækling i forskellige mønstre og farver, og mange brands har givet deres bud på tendensen – og er du fiks på fingrene, kan du måske selv fremtrylle en hæklet bikini eller badedragt.

SEA NEW YORK
Hæklet bikini
1.272 kr.

ANJUNA hos Theoutnet.com
Flerfarvet hæklet bikini
1.376 kr.

MISSONI hos Mytheresa.com
Mønstret bikini
2.381 kr.
Stropløse bikinier og badedragter
Vil du gerne undgå hvide streger fra din bikini eller badedragt, er stropløst badetøj et godt bud, som både er pænt og praktisk. Vælger du at gå efter en badedragt, kan du også med fordel style den som en top til et par lette bukser og nogle smukke smykker til et festligt arrangement.

ERES hos Annesax.dk
Mørkeblå badedragt uden stropper
2.889 kr.

HUNZA G hos Net-a-porter.com
Grøn stropløs bikini
1.547 kr.

JADE SWIM
Sort stropløs badedragt
1.850 kr.
Farverigt badetøj
Sæsonens største modetendenser byder på masser af farver og print, og det er også tilfældet for badetøjsmoden i 2022, som gerne skal være iøjnefaldende. Mulighederne er mange, for denne sæson kan du finde badetøj i alle afskygninger – lige fra græsgrøn og lyserød til blomsterprint og polkaprikker.

HANNE BLOCH
Grøn bikini
1.900 kr.

BOTTEGA VENETA
One shoulder-badedragt
3.277 kr.

ZARA
Lilla badedragt
279 kr.